0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Heksekedel

Tjetjenienkrigen breder sig i Kaukasus

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

ISLAMISKE fundamentalisters angreb i den sydrussiske republik Kabardino-Balkarien i går er det seneste udtryk for, at krigen i Tjetjenien har fangarme ude i alle de andre seks republikker i Nordkaukasus. Det hidtil blodigste eksempel var angrebet på en skole i Beslan i Nordossetien i september sidste år.

Tjetjenske oprørere har meldt sig som ansvarlige for gårsdagens angreb, men Kabardino-Balkarien har også egne, stadig stærkere ekstremistiske islamiske grupper. De støttes af tjetjenere, men har gang på gang vist, at de kan gennemføre aktioner selv. Og i Beslan sidste år var ingusjetere og hjemlige nordossetiske terrorister også med.

Den fortsatte russiske brutalitet over for civile i Tjetjenien er med til at få stadig flere i Nordkaukasus, der historisk har udmærket sig ved en moderat islamisme, over på fundamentalisternes side. Og der er uendelig meget andet, der skaber flodbølger i et traditionelt oprørt hav. Den dybe fattigdom og store arbejdsløshed især blandt de unge skaber grobund for ekstremisme. Det samme gør gennemkorrupte lokale regimer og stadig mere brutal fremfærd fra de lokale politi- og sikkerhedsstyrkers side, hvilket ikke mindst har været tilfældet i Kabardino-Balkarien i de seneste måneder.

NORDKAUKASUS er et af verdens mest etnisk blandede områder med over 40 folkeslag - nogle forskere mener over 100 - og lige så mange sprog. Stalin deporterede bl.a. tjetjenere og balkarere til Centralasien under Anden Verdenskrig. Deporterede folks jord blev givet til andre folkeslag; et forhold, der stadig skaber konflikter.

Stalins politik at herske over regionen ved at fastholde den i underudvikling ligner reelt dagens russiske politik. Kreml har kun vist begrænset forståelse for, at det skaber grobund for ekstremisme og terrorisme. Det kan bekæmpes med økonomisk udvikling og forhandlinger med kompromisvillige oprørere. Men som Tjetjenien har vist, vil Putin kun tale med lokale venner. Det samme er tilfældet i andre nordkaukasiske republikker. Også det fører til øget mistillid til Moskva. Nordkaukasus er en heksekedel, som Moskva fyrer op under med militærmagt som hovedingrediens.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere