For hver gang, der kobles en linje mere på Københavns metrosystem, mere end fordobles værdien af det samlede netværk. Derfor er der alle gode grunde til at udbygge metrosystemet langt videre, end planen om den såkaldte cityring umiddelbart lægger op til. Den nye metrocityring vil naturligvis være et vigtigt næste skridt, men udbygningen bør ikke stoppe her. Allerede nu bør det planlægges og vedtages, at antallet af metrostationer skal stige fra de nuværende 17 til op mod 71 i løbet af det næste årti. Metrosystemer følger nemlig Metcalfes lov. Det klassiske eksempel er udbredelsen af faxmaskiner: Den første stolte ejer af en faxmaskine har intet at bruge den til, før en anden person erhverver sig en. Det er dog først, når en tredje person også anskaffer sig en faxmaskine, at værdien for alvor stiger - og sådan fortsætter det. Jo flere maskiner, jo flere muligheder for at udveksle oplysninger. Ligeså med antallet af nye metrolinjer: Jo flere stationer, og dermed muligheder for at hoppe på og af, jo større værdi får samtlige metrostationer. For så længe man kun kan køre fra Vanløse til Vestamager, har metroen ikke stor værdi. Men i samme øjeblik, man inden for ca. 500 meter kunne gå ned på én metrostation og få minutter senere stige op et vilkårligt andet sted i byen inden for ca. 500 meters afstand, ja, så ville det skabe en helt ny og dynamisk by. Desværre er metrobyggeriet også underlagt 'de store beløbs lov'. Fordi en samlet udbygning af metronetværket løber op i et tocifret milliardbeløb, er der desværre en tendens til, at politikerne kortslutter. Alene metrocityringen ventes at løbe op i mindst 15 milliarder kroner, og en videre udbygning af netværket vil derfor koste mindst det dobbelte. Isoleret set er det selvsagt en ordentlig mundfuld, men i et længere perspektiv vil investeringen utvivlsomt lønne sig. København vil som storby få tilført en helt ny mobilitet og smidighed, og den allerede voldsomme - og stigende - belastning af veje, gader og stræder vil samtidig kunne mindskes mærkbart. Ved at føre persontrafikken helt ned under jorden vil man på én og samme tid få accelereret byens puls og skabt et grønnere og mere behageligt byrum. Hvis metrobyggeriet skal fuldendes i dette århundrede, kræver det imidlertid, at politikerne snart tager affære. Første skridt kunne oplagt være, at kandidaterne til overborgmesterposten melder klart ud, hvad deres metroambitioner er. Næste skridt kunne så være en åben debat om, hvor meget det koster at realisere projektet. Ingen bør nemlig være i tvivl om, at en storbymetro vil være dyr at etablere. Ekstremt dyr. Til gengæld vil investeringen være alle pengene værd.