VI ER ikke lige så sexede, smarte eller medielækre som demokraterne, men det med at regere en supermagt, det har vi styr på - det har i grove træk i årevis været republikanernes salgsargument i tvekampen mod demokraterne. Og det er tilsyneladende et budskab, de amerikanske vælgere har købt. I dag har republikanerne kontrollen over ikke bare Det Hvide Hus, men begge kamre i Kongressen og er godt på vej til at få et solidt flertal i Højesteret. Nu er myten om republikanerne som lov og orden-partiet imidlertid for alvor ved at krakelere. Forleden blev lederen af Repræsentanternes Hus, Tom DeLay - der er nummer tre i den amerikanske politiske rangorden - sigtet for medvirken til en kriminel sammensværgelse i Texas. Hans kollega, Senatets republikanske leder Bill Frisk, er mistænkt for insiderhandel, og de to herrer er langtfra alene, når det gælder republikanske skandaler. Præsident George W. Bushs chefstrateg, Karl Rove, og vicepræsidentens stabschef, Lewis Libby, er mistænkt for at have brudt loven ved at lække en CIA-spions navn til pressen. Lederen af den skandaløst ringe indsats i forbindelse med orkanen Katrina har vist sig at være en total tosse, hvis eneste kvalifikation var at være ven med en af Bushs nære medarbejdere, og så videre og så videre af samme sammenspiste skuffe. Læg hertil skandalerne omkring vicepræsident Dick Cheneys tidligere arbejdsplads Halliburtons ågerpriser for leverancer til den amerikanske hær, og et ualmindeligt uskønt billede begynder at tegne sig. AT NOGET er helt råddent hos republikanerne, er ved at gå op for de amerikanske vælgere, og det er demokraternes store chance. Skal det nogensinde lykkes at generobre magten i USA, bliver demokraterne imidlertid først nødt til at finde sig selv og den vision, de har for USA's fremtid. Det har det desværre indtil videre skortet en del på. Siden 11. september har demokraterne ikke kunnet finde deres politiske ben, men har svinget ustabilt mellem loyal patriotisme, populisme og konsekvent modstand mod præsident Bush. Tager demokraterne sig ikke sammen nu, da Bush i den grad er sendt til tælling, vil det være en fallit ud over det sædvanlige og understrege, at højrefløjen har fået monopol på nye politiske ideer i USA.