SKIK FØLGE eller land fly. Det gamle mundheld stiller sagen en tak for skarpt op, når det gælder flygtninge og indvandrere i Danmark, der meget gerne må bevare deres kultur og derved berige vores andres. Men lige når det gælder det danske sprog, rammer ordsproget ikke helt galt. Hvis man skal gøre sig håb om at blive integreret i Danmark, er det aldeles afgørende, at man behersker sproget såvel mundtligt som skriftligt. Derfor var det principielt fornuftigt, at Folketinget i 2003 indførte danskprøver som betingelse for at give varig opholdstilladelse. Som konsekvens heraf må det samme gælde, når man søger dansk statsborgerskab, og at Folketingets Indfødsretsudvalg har strammet betingelserne tilsvarende, er derfor som udgangspunkt helt i sin orden. MEN ALT med måde. Enkelte flygtninge og indvandrere er så langt oppe i årene eller så hårdt plaget af fysiske eller psykiske sygdomme, at de ikke kan lære dansk på et tilstrækkeligt højt niveau, og dem skal der også være plads til. Både når det gælder opholdstilladelser og senere som statsborgere. Strammer Folketinget sprogskruen så hårdt, at der ikke er plads til dispensationer, vil det ikke bare krænke menneskerettighederne, det vil også være i strid med den almindelige anstændighed. Om det er tilfældet, er svært at sige. Indfødsretsudvalget selv insisterer i skikkelse af Socialdemokraternes Anne-Marie Meldgaard på, at der trods stramningerne fortsat er rimelige dispensationsmuligheder. Danske antitorturcentre rundt om i landet mener det modsatte. Løsningen ligger lige for. Indfødsretsudvalget bør så hurtigt som overhovedet muligt opdatere vejledningen til ansøgerne om dansk statsborgerskab og heri præcisere, hvad der nærmere kan begrunde dispensation fra kravet om danskkundskaber. Så kan kritikere såvel som ansøgere få syn for sagn og vide, hvad de har at holde sig til eller kritisere. Og så kan vi atter en gang overveje det uhensigtsmæssige i, at det er Folketinget, der agerer sagsbehandler, når det gælder tildeling af statsborgerskab. Det var en af de mange ting, man burde ændre i grundloven, hvis ellers statsministeren turde tage debatten op.