DET VAR EN uheldig tale, vores kulturminister Brian Mikkelsen rev af sig ved de konservatives landsmøde i weekenden. Som både forward og dommer i kulturkampen brystede han sig af at have vundet første halvleg og fløjtede nu anden halvleg i gang (lad os håbe, der ikke bliver forlænget spilletid) med markeringen af en ny modstander: »En middelalderlig muslimsk kultur ...«. Midlet til at bekæmpe islamister, som den danske kulturminister i sin tale horribelt ikke skelner fra muslimske indvandrere, er tvangsfodring med dansk kultur. I talen nævnte han gratis museumsbesøg, og i Politiken i går fremdrog han sin kulturkanon. Den skal fyres af, så de forstår, at der er et alternativ til Hizb-ut-Tahrir. »Vi må forsvare demokratiet og ytringsfriheden«, sagde han i talen. Det er jo svært at være uenig i, at vi skal støtte op om grundlæggende universelle værdier. MEN HAN GØR netop ikke værdierne universelle. Ligesom Dansk Folkeparti har haft succes med i mange år, lader Brian Mikkelsen, som om ytringsfrihed og demokrati er eksklusive danske værdier. »Alle værdier er ikke lige gode«, sagde han her i avisen. Og derfor skal indvandrere kunne de danske litterære klassikere? Det er her, kæden hopper af. Kulturministeren sammenblander væsentlige universelle værdier med en national kulturel dannelse, som på ingen entydig måde peger mod hverken demokrati eller ytringsfrihed. Hvad lærer Jens Juels portrætter, Rundetårn og folkesagn os om demokrati og ytringsfrihed? I stedet for at pege på vores fælles grundlag og mane til kulturel sameksistens mellem minoriteten af indvandrere og majoriteten af etniske danskere graver han grøfterne endnu dybere ved at opstille 'kampen' som en 'front' mellem dem og os. EN UNDERSØGELSE offentliggjort i Ugebrevet A4 i denne uge viser, at det er gået skidt med integrationen på det seneste. Beskæftigelsen af indvandrere er på et år faldet fra 50 til 43 procent, gruppen af indvandrere, der udelukkende eller overvejende ser deres hjemlands tv-kanaler, er på blot et år fordoblet fra 6 til 12 procent. Indvandrere føler sig i højere grad uvelkomne i landet, færre føler sig som danskere, og antallet, der har oplevet diskrimination, er i løbet af to år steget fra 25 til 33 procent. Kulturministerens bredpenslede sammenblanding af nationalisme og ytringsfrihed koster. Det er mennesker, der rammes af de dårligt valgte ord.