TYSKLANDS forfatningsdomstol har nu godkendt, at der holdes valg til Forbundsdagen 18. september. Intet parti kan glæde sig mere over dommen end det nydannede Venstreparti/PDS. For afgørelsen viste, at det østlige PDS og dets vestlige allierede, Oskar Lafontaine, havde vundet deres første sejr. Det var disse venstrekræfter, der igennem et par år havde undergravet støtten til Schröders Socialdemokrati, og det var deres indædte opposition, der truede med at splitte det. Indtil valgudskrivelsen havde de borgerlige partier høstet, hvor PDS-folkene såede. Men siden Schröder frivilligt kastede håndklædet i ringen, har dette venstre selv dannet et parti, der har samlet den vidt udbredte utilfredshed og protest. Derfor bliver Venstrepartiet/PDS også valgets eneste sikre vinder. De vil tage stemmer fra alle etablerede partier. Og ingen af disse partier vil nå den tilslutning, de føler sig berettiget til. Kun Venstrepartiet/PDS vil storme frem og med omkring 10 procent af stemmerne blive landets tredjestørste parti. DET, DER FOR de borgerlige partier skulle have været en fest, bliver nu et valgdrama uden sidestykke. Og det, der for Schröder skulle have været en værdig afsked efter store arbejdsmarkedsreformer, bliver en ydmygelse. Det ny venstre anfægter selve grundlaget for hans forsigtige afmonteringen af det tyske velfærdssamfund. Venstre siger direkte nej til ethvert forsøg på at dreje den stærke tyske formynderstat i yderst forsigtig neoliberal retning. Venstrepartiet/PDS - med streg under PDS - er i mangt og meget et konservativt parti, der udmærker sig ved at være endnu mindre liberalt end sine modstandere i SPD og CDU/CSU. Men dets succes skyldes, at der er alt for mange sociale tabere i Schröders reformunivers. Partiet forstår desuden at overbevise sine vælgerne om, at der gives politiske alternativer til den pragmatiske, teknokratiske retorik, de store partier keder offentligheden med. 10 procent af stemmerne er ingen revolution. Det er en normalisering og en velfortjent opmuntring til østtyske socialister og andet godtfolk, der har måttet stå skoleret i 15 lange år. Men prisen er, at Socialdemokratiet næppe i overskuelig fremtid bliver det store folkeparti, der igen vil kunne tilbageerobre magten.