EFTER OVER SEKS år som internationalt protektorat er der stadig meget lang vej igen til varig forsoning imellem det albanske flertal og det serbiske mindretal i Kosova. Det siger FN's særlige udsending for området, Kai Eide, til dagens avis efter sin seneste rejse rundt i Kosova. Det er Eides opgave i nær fremtid at levere en rapport om situationen, der bliver afgørende for, om forhandlinger kan indledes, så Kosova kan blive en selvstændig stat. I 1999 lykkedes det NATO at drive de serbiske styrker ud, og Krigsforbryderdomstolen i Haag er i gang med retsopgøret med den daværende jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic, om de serbiske forbrydelser i bl.a. Kosova. Men det internationale samfunds kamp for at gøre Kosova til et bæredygtigt multietnisk samfund er langtfra vundet. FN-administrationen UNMIK har overdraget stadig mere magt til lokale institutioner. Men hidtil har det kun betydet skridt til at give et albanskdomineret Kosova bidder af selvstændighed. Ifølge de standarder for det politiske og økonomiske liv, som FN har krævet indfriet, før en afgørelse om den stadig formelt set serbiske provins' endelige status kan komme på tale, kan Kosova ikke gives selvstændighed. Dertil mangler der alt for meget. SOM EIDE SIGER, skal serberne imidlertid ikke kunne standse processen. Det forsøger de ved at afvise at deltage i valg og i de lokale institutioner. Serbiens regering holder Kosovas serbere som gidsler i sit helt eget spil. Serbiens ledelse ved, at den har tabt Kosova, men tør ikke erkende det over for befolkningen. Den forsøger i stedet at splitte provinsen, så Serbien får den nordlige del. Det er helt uacceptabelt. Hvis Serbien og Kosova skal bringes sammen igen, må det blive som to jævnbyrdige parter inden for EU. Det kan kun gå godt for Kosova og hele det tidligere Jugoslavien, hvis både Serbien og EU lever op til de politiske realiteter. Serberne må se deres historiske svinehunde i øjnene. Men det kan de næppe bringes til, hvis ikke EU lever op til sit historiske ansvar: at stille alle lande i regionen EU-medlemskab i udsigt, hvis de lever op til europæiske normer for tolerance og sameksistens. Ikke mindst set fra Balkan er EU's aktuelle uvilje imod yderligere udvidelse en opskrift på katastrofe.