IRAKERNE har nu et forslag til ny grundlov. Forslaget er ikke færdigbehandlet i det irakiske parlament og derfor endnu langt fra at blive forelagt de irakiske vælgere ved en folkeafstemning, som det efter planen skal ske i oktober. Men en ganske imponerende skitse til et hidtil uset arabisk demokrati er på vej. Det er første gang, at en arabisk befolkning selv har valgt en grundlovgivende forsamling og selv får lejlighed til at vedtage eller forkaste et forslag til grundlov. Det sker midt i en voldsom opløsning i det centrale Irak, hvor enhver politiker, som bidrager til den politiske proces, trues på livet af terrorister. Også af den grund tøver repræsentanter for det sunniarabiske mindretal med at føre forhandlingerne frem til et forslag, de vil risikere deres skæbne på at anbefale. GRUNDLOVS lægger op til et republikansk, demokratisk og føderalt Irak med en indbygget serie af fornuftige kompromiser. Det ortodokse shiitiske præsteskab har opgivet, at islam skal være 'den eneste' kilde til lovgivning. I stedet lægges op til, at islam blot skal være 'en hovedkilde' til lovgivning, og at ingen lov må være i modstrid med hverken islam, demokratiske standarder eller en serie af frihedsrettigheder, som ingen af regimerne i Iraks arabiske nabostater i dag kommer i nærheden af: Garantier for ligestilling af det arabiske flertal og etniske mindretal, især kurderne. Sikring af to officielle hovedsprog, arabisk og kurdisk plus beskyttelse af mindre sprog. Retssikkerhed. Ytringsfrihed og pressefrihed. Religionsfrihed. Positiv særbehandling af kvinder, som sikres en fjerdedel af pladserne i Iraks fremtidige parlament. Til gengæld er det fortsat uklart, hvem der skal fortolke islam, og hvilken juridisk myndighed, der skal holde øje med forfatningens udmøntning. IRAKS sunniarabiske politikere er med god grund stadig bekymrede over, at grundlovsudkastet ikke sikrer en ligelig fordeling af landets olieindtægter. Udkastet giver mulighed for at frygte, at de kurdiske og shiaarabiske regioner vil sætte sig på olien. Det kan ingen forvente, at det sunniarabiske mindretal ved en folkeafstemning vil acceptere - og det forhandles derfor nu. En vedtagelse af det færdige grundlovsforslag kan i bedste fald samle lederne af Iraks etniske og religiøse samfund om den politiske genopbygning. Det kan de få brug for tid til. En forkastelse eller opgivelse af grundlovsarbejdet vil modsat styrke de ukoordinerede kræfter, som ikke har et politisk alternativ, men af forskellige grunde foretrækker at kaste Irak ud i et blodigt anarki.