EN HEL MÅNED. Så lang tid skulle der gå, før TV 2 i går dementerede en journalistisk skandalesag, der dag for dag har medvirket til at underminere TV 2's almindelige omdømme og troværdighed. To aftener i træk i juli fortalte TV 2's Nyheder som deres tophistorie, at »stærkt bevæbnede og frygtløse indvandrerbander« rustede sig til »krig med andre om magt og penge«. I centrum for den opsigtsvækkende afsløring stod angiveligt den hardcore kriminelle indvandrerbande Triple A, som ville overtage »hele fucking Sjælland«. Ifølge Hvidovre Politi, som har efterforsket sagen, er der »ikke et gram af sandhed« i historien, banden eksisterer ikke, og de medvirkende indvandrere siger, de troede, de deltog i en indspilning af en musikvideo. TV 2 har for længst erkendt en række mangler ved indslagene, men så sent som i et indlæg her i avisen i torsdags stod TV 2's nyhedsjournalistiske ledelse stædigt fast på to punkter: »Afgørende er: Holder historien om Triple A? Det mener vi stadig, derfor har vi ikke trukket den tilbage. Har vi manipuleret med sagen og lokket kilder til at medvirke? Nej«. BEDRE SENT end aldrig er TV 2 nu kommet på bedre tanker. Tilbagetoget belægges med ord om, at man har været både »naive« og »kyniske« og muligvis udsat for »et gigantisk fupnummer«. Tænk, at TV 2 skulle bruge fire uger til at nå frem til den konklusion. Det har været tragikomisk at følge, hvordan TV 2 har holdt fast i en historie, som politiet og de medvirkende i indslagene har dementeret. Selv om TV 2 senere skulle finde frem til nye oplysninger, siger det sig selv, at indslagene i juli aldrig skulle have været bragt. Undervejs har TV 2 sågar klynget sig til en forklaring om, at personerne i indslaget »selv står til ansvar for, hvad de vil sige«. Ja tak, men TV 2 står til ansvar for, hvad stationen vælger at bringe. Ellers var der jo ingen grænser for, hvilke røverhistorier man kunne bringe som tophistorier i TV 2/Nyhederne. FORSVARET fra TV 2's nyhedsjournalistiske ledelse har således afsløret et troværdighedsproblem, som rækker langt ud over den konkrete sag. Tænk, hvis Politiken på forsiden skrev, at statsministeren havde begået dokumentfalsk, hvorefter kilderne viste sig at være falske, og politiet sagde, der intet var om sagen - og vi så alligevel fastholdt historien i en måned uden at fremlægge ny dokumentation! Det gælder for politikere som for tv-stationer, at det nok så meget kan være bortforklaringerne i en sag som selve 'forbrydelsen', der afslører råddenskaben.