WHISTLEBLOWERS opfattes ikke længere kun som ædle folkehelte. At ytre sig offentligt er blevet en farlig gesjæft. Sådan synes holdningen i hvert fald at være blevet blandt privatansatte akademikere i Danmark. En ny undersøgelse fra Magisterforeningen viser således, at privatansatte akademikere i dag undlader at deltage i den offentlige debat, fordi de frygter for deres job og karriere. Privatansatte udøver kort sagt selvcensur for ikke at risikere at lægge sig ud med arbejdsgiverne. Dermed mister debatten ikke blot nogle af de afgørende nuancer og selvoplevede erfaringer, som privatansatte bl.a. kan bidrage med. Hvad endnu værre er: Offentlig relevant kritik af konkrete danske erhvervsvirksomheder ties som oftest ihjel. Åbenheden i et samfund kan imidlertid måles på, hvor mange mennesker der ytrer sig offentligt; hvor fri, kritisk og varieret debatten udfolder sig. Undersøgelsen afdækker derfor et demokratisk sygdomstegn. Naturligvis er der en grænse for, hvad privatansatte bør kunne afsløre af forretningshemmeligheder. Men akademikerne tier desværre også, når det gælder almene emner: »Selvcensuren er langt stærkere end den jura, der omkranser retten til at ytre sig«, vurderer konsulent Klaus Liebing i Dansk Magisterforening. FORKLARINGEN er selvsagt, at privatansatte ikke har noget at vinde på at blamere sig i det offentlige rum. Tværtimod belønnes loyalitet og diskretion som hovedregel - tavshed er guld i Danmark. Men lovgivningen lægger også sine begrænsninger på privatansattes ret til at ytre sig frit. I dag er privatansatte underlagt en egentlig tavshedspligt i forhold til at »viderebringe og benytte erhvervshemmeligheder« og en loyalitetspligt i forhold til virksomhedens økonomiske interesser. Ifølge gældende dansk arbejdsret har privatansatte dermed ingen formel ytringsfrihed. Dét er naturligvis en uholdbar situation i et land, der opfatter sig selv som et demokratisk foregangsland. Magisterforeningen har derfor en god pointe, når den slår til lyd for at modernisere funktionærloven. Reglerne bør som mindstemål fremme ytringsfriheden, skønt tilskyndelsen til at tie stille nok stadig vil være størst. Privatansatte bør dog under ingen omstændigheder kunne tvinges til at fortie ulovligheder eller fra at afholde sig fra frit at ytre sig offentligt.