JAPANS ministerpræsident, Junichiro Koizumi, spillede højt spil ... og tabte, da han gjorde spørgsmålet om privatisering af det japanske postvæsen til et kabinetsspørgsmål. Resultatet er, at japanerne nu skal til valg 11. september. Hvad der kan lyde som en halvkedelig teknikalitet - privatisering af en statsvirksomhed - vedrører i bund og grund selve indretningen af det japanske samfund, der måske nok råder over verdens næststørste økonomi og derfor vedkommer os alle, men som har været ude af stand til at besvare udfordringen fra vor globaliserede tidsalder. Årsagen er den politiske dominans, som er fulgt i kølvandet på næsten 50 års ubrudt styre under Koizumis eget Liberaldemokratiske Parti (LDP). Det har ført til en forstenet økonomisk tankegang og følelse af politisk magtfuldkommenhed hos mange af Koizumis partifæller, mens - og det er fornemt - partibossen selv har læst skriften på væggen. Privatiseringen af det japanske postvæsen ville have repræsenteret (endnu) et opgør med det bestående system, fordi der var tale om at nedbryde et gigantisk statsmonopol, som har tilladt de politiske magthavere - læs: LDP - at udøve enorm indflydelse på Japans økonomi gennem monopolets store investeringer, køb af statspapirer og mange arbejdspladser. I VÆRSTE fald kan det forestående valg sætte en bremse på de økonomiske reformer, som Koizumi har været repræsentant for. Men resultatet kan også meget vel blive en splittelse af LDP, hvilket måske nok kan forsinke de økonomiske reformer, men som så til gengæld kan føre til et hårdt tiltrængt opbrud i det politiske landskab. Det værste, der kan ske, er næsten, at status quo bevares: Japan er nemlig ikke alene pisket til at gennemføre økonomiske reformer for at bevare sin økonomiske førerrolle, men har også brug for en gennemgribende omstilling af hele sin velfærdsmodel: Dels står politikerne med en befolkning, der ældes hurtigere end befolkningerne andre steder i verden. Dels er de nødt til at bane vej for en udvikling, så unge japanere igen finder det attraktivt at stifte familie og få børn. Lige nu er Japan inde i en alt andet end sund demografisk udvikling. Det kræver reformer.