ER BERTEL Haarder i gang med en ny heksejagt? Er regeringen ved at homogenisere Danmarks spraglede friskolemiljø til én stor, kommunefarvet grød? Nej. Heldigvis ikke. Undervisningsministeriets indgreb mod den kristne friskole Samuelskolen er ganske fornuftigt og sagligt velbegrundet. Efter en årelang kontrolproces, der reelt kulminerede sidste år, da Rødovre Kommune konkluderede, at friskolens undervisning ikke lever op til det niveau, der i dag kræves i folkeskolen, har Undervisningsministeriet nu sagt stop. Naturligvis bør landets friskoler ikke strømlines og standardiseres så meget, at de ikke kan skelnes fra de kommunale folkeskoler. Friskolerne bør have en udstrakt frihed - men under ansvar. Så længe friskolerne i al væsentlighed er finansieret af skatteyderne, er det aldeles rimeligt, at friskolerne er underlagt nogle basale krav om faglighed, åbenhed og demokratiske værdier. Hvis friskolerne fortsat skal have op mod 75 procent af driftsomkostningerne betalt af det offentlige, er det således uomgængeligt, at friskolerne skal tage aktivt medansvar for bl.a. specialundervisning af bogligt svage elever, integration af udlændinge og dannelse af unge som myndige medborgere. Det gør langt de fleste friskolerne heldigvis i dag - skønt mange friskoler med fordel kunne skrue op for samfundsengagementet. Men alle de friskoler, der blot udnytter de offentlige tilskud til at køre frihjul i forhold til det omkringliggende samfund, bør i hvert fald bremses. SAMUELSKOLEN opfatter ikke overraskende indgrebet som et overgreb; som en heksejagt på en religiøs minoritet. Baggrunden er imidlertid, at Samuelskolen har haft hele sit undervisningssystem bygget op omkring Bibelen - og i bedste fald sidestillet udviklingslæren med skabelsesberetningen; i værste fald brugt undervisningstiden til verdensfjern forkyndelse. Siden hen har Samuelskolen officielt droppet det forkætrede undervisningssystem, Accelerated Christian Education. Men konklusionen er stadig den samme: Forudsætningen for at få offentlig støtte til friskoler er altså, at undervisningen har jordforbindelse. Religiøse fantaster, fundamentalister og fusentaster bør naturligvis ikke forhindres i at prædike for deres egne børn. Men det kan aldrig blive samfundets opgave at give støtte til sekteriske grupper, der direkte modarbejder grundlaget for skolevæsenet. Ideen med at støtte friskoler med skattekroner bør fortsat være at skabe størst mulig pædagogisk mangfoldighed - inden for rammerne af den moderne, demokratiske oplysningstradition. Religiøs forkyndelse bør ganske enkelt ikke være et offentligt anliggende.