BEHØVER MAN at lokke et egern til at samle nødder og andre godter til vintersæsonen? Forhåbentlig ikke. I så fald bliver der næppe megen julesjov. Men mærkeligt nok mener et flertal af landets politikere, at danskerne har brug for en enorm gulerod for at spare op til deres alderdom. I dag kan folk med høje indtægter således ubegrænset trække solide indbetalinger til private pensionsopsparinger fra i topskatten - og dermed reelt kortslutte progressiviteten i skattesystemet. Hvis man har råd til at opspare alt, hvad man tjener over 311.500 kroner - f.eks. ved at trække lidt på friværdistigningen i ejerboligen - kan man helt slippe for at betale topskat. Fradrag på pensionsopsparinger har dermed udviklet sig til en form for millionærfradrag: Jo flere penge man ophober, jo mindre skal man betale i skat. Mildest talt en generøs ordning - som ifølge beregninger af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dag udnyttes af op mod 50.000 højtlønnede danskere. Heldigvis er det dog lykkedes for Socialdemokraterne og de radikale at finde fodslag igen - i netop spørgsmålet om pensionsfradrag. Begge partier vil indføre et loft på 100.000 kroner over pensionsindbetalinger. Dét er bestemt tiltrængt. Et sådant fradragsloft ville give 3,7 mia. kroner i øgede skatteindtægter - der oplagt kunne bruges til at lette indkomstskatten eller til at øge opsparingen blandt lavindkomstgrupper. I DAG ER situationen, at de fleste lønmodtagere sparer betydelige summer op. Pensionsopsparinger er således blevet en fast del af overenskomsterne på stort set alle fagområder. Danske lønmodtagere er ganske enkelt tvunget til at spare op - hvilket har fået professor i finansiering Anders Grosen ved Handelshøjskolen i Århus til at foreslå, at man helt bør sløjfe pensionsfradraget: »Folk ved godt, at de selv skal spare op for at have god økonomi i pensionen. Det kan selv et egern forstå - de samler ind til vinteren. Så kan veluddannede danskere også forstå det«. Skønt professoren har en pointe, er det dog i alles interesse, at så mange som muligt sparer op - også ud over, hvad de er tvunget til. Derfor giver det fortsat god mening at stimulere pensionsopsparingen med beskedne skattefradrag. Men der bør være et økonomisk loft. Pension bør ikke henfalde til blot at blive en ny skattefidus. Og hvis man så endelig vil acceptere, at pensionsfradragene vrider fuldstændig rundt på progressiviteten i indkomstbeskatningen, burde effekten snarere være til gavn for den lille million af overførselsindkomstmodtagere, der slet ikke sparer op til deres pension og derfor kan se frem til en pauver alderdom. Her er der virkelig brug for skattepolitisk opfindsomhed. Forslaget fra Socialdemokraterne og de radikale om et fradragsloft er dog et glimrende sted at begynde.