I KRIG og kærlighed gælder alle kneb som bekendt, men når det handler om demokratiers jagt på terrorister og andre forbrydere, gælder det om at holde fast i basale menneskerettigheder og retssikkerhedsprincipper. Hvor grænsen mellem effektiv bekæmpelse af terror og et farligt skred i borgerens basale rettigheder ligger, gives der ikke noget fast eller endeligt svar på, men man kan med nogen ret frygte, at balancen i Storbritannien er ved at tippe i den forkerte retning. Myndighederne kan nu pålægge terrormistænkte husarrest og andre former for indskrænkning af deres bevægelsesfrihed. Det er ganske vist et fremskridt i forhold til de tidsubestemte tilbageholdelser, som den britiske højesteret erklærede ulovlige tidligere på året, men det er betænkeligt, at man kan pålægge folk forskellige former for straf, før de er sigtet for en forbrydelse, endsige kendt skyldige af en domstol. HUSARRESTERNE ER desværre ikke en enlig svale i det britiske retssystem. Efter bomberne i London sidste måned har Blairregeringen barslet med forslag til en lang række tiltag, der giver anledning til bekymring. Blandt forslagene er indførelse af hemmelige domstole, som kan bemyndige og gennemføre hemmelige undersøgelser. Igen er det et spørgsmål om balance, og naturligvis kan der være behov for hemmeligholdelse af forskellige dele af opklaringen og den efterfølgende retssag. Men den slags afvejninger foretages bedst inden for det almindelige retssystem, hvor dommere fra sag til sag kan vurdere, om offentligheden - eller den mistænkte selv - skal holdes udenfor. Bekymrende erogså beslutningen om at deportere 10 udlændinge, der vurderes at være en trussel mod landets sikkerhed, til lande med et blakket ry, hvor de pågældende risikerer af blive retsforfulgt. Dels bør myndighederne ikke uden om domstolene kunne beslutte et så indgribende skridt over for personer, der er lovligt til stede i landet. Dels kan man med god ret være skeptisk over for den britiske regerings forsikringer om, at eksempelvis Algeriet har lovet at opføre sig ordentligt over for disse mennesker. Det er forståeligt, at Storbritannien vil bekæmpe terrorister med alle midler. Men det må ske inden for menneskerettighedernes rammer. Ellers er slaget tabt fra starten.