LAD OS FØRST glæde os over, at de næsten 60.000 nye studerende, der i morgen optages på de højere læreanstalter, alle kan regne med at få en passende bolig i studiebyerne. Og lad os for en stund glemme, at den gunstige boligsituation delvis skyldes de mange forældrekøb af ejerlejligheder, der igen har gødet de senere års voldsomme prisstigninger på netop ejerboliger. For selvfølgelig kan man ikke forbyde velbeslåede forældre at investere i en studielejlighed og udleje den til næste generation til markedslejen - og et passende tilskud fra boligsikringen. Lige så lidt som man kan forbyde samme forældre at købe et sommerhus med udlejning for øje. Og man kan vel ikke engang hævde, at den typiske studielejlighed 'stjæles' for næsen af mindre velbeslåede unge børnefamilier, der kun har råd til en moderat husleje. Dertil er de ofte uegnede. MEN ALLIGEVEL er det naivt at hævde, at det stigende antal forældrekøb bare er en velstandsknast på yngelplejen. Motivationen er helt overvejende spekulation i kommende prisstigninger på lejligheder; en spådom, der har vist sig at være selvopfyldende, efterhånden som flere og flere melder sig på markedet. Og selvfølgelig har prisstigningerne på studieboliger en afsmittende effekt på prisen for boliger til almindelige unge lønmodtagerfamilier. De er hægtet af boligboomet i hele bydele. Belært af erfaringen vil vi afholde os fra at spå om, hvorvidt de nuværende ejendomspriser er en økonomisk boble, der vil briste f.eks. i tilfælde af en pludselig rentestigning, som der vel ikke umiddelbart er udsigt til. Men det ville gavne samfundsøkonomien, hvis de nuværende prisstigninger fladede ud. Derfor er det ikke alene ubegribeligt, at regeringen fastholder skattestoppet for fast ejendom i stedet for at lade beskatningen følge prisudviklingen, som overvismand Peter Birch Sørensen anbefaler. Det er endnu værre, når skatteminister Kristian Jensen (V) blankt afviser at fjerne det incitament til forældrekøbsspekulation, der ligger i, at studielejligheder skattefrit kan sælges til børnene 15 procent under den offentlige vurdering, der i forvejen er langt lavere end handelsprisen. Hvor uansvarlig kan man være?