NÅR ESBJERG i aften tager imod Odense Boldklub, markerer det begyndelsen af årets superligasæson. Umiddelbart er der meget at glæde sig over. Når man ser tilbage på målsætningerne for Superligaen, er mange af dem blevet opfyldt, siden starten gik i 1991. Også den vigtigste af dem alle, ambitionen om at fordoble tilskuergennemsnittet til 8.000 per kamp. Samtidig er der sket en professionalisering af klubberne, ligesom fankulturen har taget et kvantespring. I sammenligning med tiden før Superligaen, hvor det højst blev til et par sporadiske og bøvede tilskuertilråb, har kampene udviklet sig til underholdende totalbegivenheder. Superligaen har været en rigtig og dygtig satsning. Men der er dog et par iøjnefaldende skønhedspletter, både sportsligt og økonomisk. Hvad det sportslige angår, så klarer de danske hold sig dårligere og dårligere i de europæiske klubturneringer. Efter succesårene i 1990'erne, hvor Brøndby og OB leverede imponerende resultater mod nogle af Europas storhold, er danske hold blevet til sekundavarer i europæisk perspektiv. Mens Danmark i 1999 indtog en placering som nummer 12 på det europæiske fodboldforbund UEFA's rangliste over nationale klubturneringer, må Danmark i dag tage til takke med en 23.-plads, efter lande som Bulgarien og Israel. HVAD DET økonomiske angår, er miserable regnskaber stadigvæk hovedreglen i dansk fodbold. Ud over FC København har ingen af de danske superligaklubber fundet en holdbar model. Hovedparten af klubberne holder sig kun oven vande ved hjælp af spillersalg. Dermed er de to hovedproblemer selvforstærkende. Jo flere dygtige spillere klubberne sælger, jo sværere bliver det at klare sig i de europæiske turneringer, og jo sværere bliver det at hente pengene hjem derfra. Hvis dansk fodbold bliver ved med falde igennem i de europæiske turneringer, bliver det vanskeligere at holde tilskuernes interesse fanget. Især i en tid, hvor tv-udbuddet af international topfodbold er så stort. Sidste uges forsmædelige nederlag til Esbjerg i UEFA-kvalifikationskampen mod estiske FC Flora var en grim påmindelse om, at dansk klubfodbold hurtigt kan miste sin nuværende status som et seværdigt alternativ til den internationale fodbold.