LOGIKKEN ER besnærende, når Bjarne Laustsen endnu en gang kaster sig ud i et forsvar for den nuværende efterlønsordning. Den tidligere socialdemokratiske efterlønsordførers konstatering af, at det ikke giver flere arbejdspladser at afskaffe efterlønnen, lyder jo umiddelbart som et logisk argument. Og det samme gør Bjarne Laustsens påstand om, at en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen blot vil betyde, at mange ældre skal udskifte folkepensionen med dagpenge. Men logikken er forkert. Hvilket Bjarne Laustsen ville kunne forsikre sig om, hvis han ville gøre sig den umage at studere Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne. Den arbejdsmarkedspolitik, der var så afgørende for genrejsningen af dansk økonomi efter den massive arbejdsløshed, som Schlüterregeringen afleverede i 1993. En af hjørnestenene i Nyrupregeringernes aktive arbejdsmarkedspolitik var nemlig den kendsgerning, at det skaber beskæftigelse at trække folk ud af passive forsørgelsesordninger. Forklaringen er, at markedsmekanismerne heldigvis også virker på arbejdsmarkedet. Et større udbud af arbejdskraft resulterer i et større udbud af job. Ikke sådan at forstå, at arbejdsløshed bliver fuldstændig afskaffet. Men økonomisk erfaring viser, at jo større arbejdsstyrken er, jo større er beskæftigelsen. Særlig hvis der bliver ført en ordentlig økonomisk politik. SÅDAN VAR det i 1990'erne, og sådan vil det være, hvis vi afskaffer efterlønnen. For kendsgerningen er, at en højere pensionsalder vil gøre folk attraktive for virksomhederne i længere tid. Mange virksomheder afholder sig i dag fra at ansætte personer tæt på 60 år, da virksomhederne frygter, at de hurtigt risikerer at miste de ældre ansatte igen, fordi efterlønnen lokker. Det vil ændre sig med en højere pensionsalder. Men det vigtigste er, at det danske arbejdsmarked er utrolig dynamisk, og at dansk erhvervsliv er rigtig dygtigt til at skabe arbejdspladser. Hvert år bliver der skabt omkring 300.000 nye job i Danmark, og erfaringen viser, at tallet vil stige, i takt med at flere arbejdstagere stiller deres arbejdskraft til rådighed. Bjarne Laustsens forestilling om, at der kun findes et bestemt antal arbejdspladser, er heldigvis helt forkert. Den statiske tankegang, der ligger bag Laustsens logik, hører hjemme i planøkonomiens verden. Ikke på et moderne og fleksibelt arbejdsmarked som det danske.