SKANDALE SYNES at følge på skandale i Udlændingestyrelsen. Politikere og medier reagerer med indlysende og forudsigelig forargelse: Korruption af embedsmænd, eller det, der bare ligner, har været utænkeligt i Danmark og bør naturligvis fortsat være det. Men måske fortjener ikke kun de bestukne, men også dem, der bestikker, lidt opmærksomhed. Man må jo sige, at gruppen er alsidigt sammensat: Først var det kinesiske studerende, der menes at have købt sig til opholdstilladelser her i landet. Så var det de danske fodboldklubber, der smurte sagsbehandleren for at gøre det lettere for talenter med den 'forkerte' nationalitet at være med til at løfte sporten herhjemme. Og senest er det det store erhvervsliv, der siges at have taget usædvanlige metoder i brug for at bane vejen for forskere, der ellers strander i Udlændingestyrelsens regler og papirkrav. Alle forskelle til trods er de alle så generede af Danmarks stadig mere lukkede grænser, at de føler behov for at tage utraditionelle midler i brug for at bløde dem lidt op. METODERNE ER ufine, men behovet er reelt. Inden man gør de enkelte sagsbehandlere - eller for den sags skyld hele styrelsen - til syndebukke, er der grund til at fastholde baggrunden. Regeringen har i de senere år fået vedtaget en stribe love og ført en stadig mere skærpet politik, der har til formål at gøre det sværere at få ophold her i landet. Det er en politik, der rammer stadig flere og stadig mere forskellige dele af det danske samfund. FLERTALLET herhjemme er blevet mere skeptisk over for indvandrere og indvandring i de senere år. Denne skepsis er baseret på en reel bekymring for, om landet har råd til at tage imod alt for mange indvandrere, der belaster de offentlige kasser, samt en konstatering af, at integrationen af tidligere indvandrede giver anledning til en del problemer. Det stigende pres på Udlændingestyrelsen illustrerer, at Folketinget har valgt at gå med både livrem og seler for at imødekomme denne skepsis: Vi har ikke bare markant reduceret de sociale goder, der tilbydes nyankomne i dagens Danmark. Vi har også gjort det rigtig besværligt at komme til landet, selv for mange, der ikke ville belaste de offentlige kasser med nævneværdige beløb. En liberal regering ville som minimum bruge skandalerne i Udlændingestyrelsen som anledning til at overveje, om bureaukratisk lukkede grænser virkelig er vejen frem i en globaliseret verden.