EFTER FLERE måneders forhandlinger lykkedes det i går Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen at finde en køber til Legoland. Det blev den amerikanske kapitalfond Blackstone, som overtager aktiemajoriteten for cirka 2,8 milliarder danske kroner. Blackstone trådte i maj 2005 ind i familieunderholdningsindustrien med købet af Merlin-kæden, der står bag en lang række forlystelsesparker i Europa. Samlet set bliver det nye selskab bag Merlin og Legoland Europas næststørste af sin art. Alt i alt er der grund til at ønske Lego tillykke med handlen. Der er fundet en ejer, der satser på forlystelsesparker, og som har penge nok til at udvide forretningen yderligere. Selv om Blackstone som kapitalfond vil se mere kynisk på virksomheden og næppe har de samme følelser for Legoland i Billund som den gamle ejerfamilie, så er det helt store spørgsmål, om det er nok kun at sælge Legoland. FAMILIEN KIRK Kristiansen har i mange år lukreret på et produkt, der kunne sælge sig selv. Men da der kom konkurrence fra helt nye typer underholdning til børn og unge, stod Lego tilbage med klodser, der ikke alene var dyre, men også kedelige. Kirk Kristiansen fangede ikke signalerne, men lod halvgamle mænd styre koncernen direkte mod det ene milliardunderskud efter det andet. Skylden for den dårlige ledelse ligger alene hos ejerne, som måske nok har følelser for virksomhedens ve og vel, men åbenbart også har været så ærekære, at de ikke i tide opfattede sig selv som en del af Legos kerneproblem. Efter endnu et milliardunderskud i 2004 valgte Kirk Kristiansen at ansætte en ung koncerndirektør på 35 år, Jørgen Vig Knudstorp. Den nye direktør sagde ved udnævnelsen, at Lego havde opført sig for arrogant over for forbrugerne og medarbejderne. Med salget af Legoland får Lego kontanter i kassen. Det må forventes, at pengene går til at styrke virksomheden og ikke til at forgylde en ideforladt ejerfamilie, der i egen arrogance har formøblet milliardbeløb. Hvis familien ønsker kontanter, så sælg koncernen og overlad ansvaret for udviklingen af en dansk legetøjskoncern til ejere, som har evnerne til at forudse børns indkøbsvaner.