DEMOKRATISERING og gennemsigtighed er, som det fremgår ovenfor, to af de afgørende krav, verdenssamfundet må stille til Afrika, hvis kontinentet skal hjælpes på fode. Men måske burde G8-landene også genoverveje strukturen og sammensætningen af deres egen lille lukkede klub. For hvem er egentlig G8-landene? Det er verdens otte rigeste lande, siges det, men det er jo ikke rigtigt. Rusland har en økonomi på størrelse med Hollands, og Canadas økonomi ligger også et godt stykke under Kinas. Sandheden er, at G8-landene er et rent politisk sammensat forum. Canada kom i sin tid med, fordi USA insisterede, og Rusland fik plads for at trøste den tidligere supermagt. Og ganske som tilfældet er med FN's Sikkerhedsråd, kan man i stigende grad sætte spørgsmålstegn ved, om sammensætningen af G8 er optimal. Burde eksempelvis Kina og Indien som verdens folkerigeste lande og som helt centrale spillere i globaliseringen ikke sidde med ved bordet, når man drøfter emner som klimaforandringer, olieprisernes himmelflugt eller for den sags skyld truslen fra Nordkorea? For blot at nævne nogle af emnerne, der blev drøftet på denne uges G8-møde. MÅSKE BURDE MAN overveje, om ikke tiden er kommet til at inkorporere G8 i den eneste virkelige verdensorganisation, nemlig FN. Her kunne et revideret og moderniseret G8 omformes til et nyt økonomisk Sikkerhedsråd til at supplere det eksisterende, mere konfliktfokuserede Sikkerhedsråd. Herved ville man ikke bare øge synergien mellem G8 og FN, det ville også øge G8's legitimitet og gennemslagskraft, at det helt formelt repræsenterede verdenssamfundet frem for blot otte mere eller mindre rige og magtfulde lande. Ved at integrere G8 i FN-strukturen ville man også fremme den stærkt nødvendige reform af FN's Sikkerhedsråd. Så timingen kunne ikke være bedre.