DER ER KUN 1,6 millioner afgivne stemmer at tælle op efter søndagens parlamentsvalg i Albanien, men kaos under optællingen betyder, at det endelige resultat lader vente på sig. I går nedlagde stemmetællere simpelthen arbejdet efter ordre fra de to største partier, der hævder at have vundet. Det er partierne bag de to ledere, der har domineret albansk politik siden kommunismens sammenbrud i landet i 1990: Sali Berisha, leder af Det Demokratiske Parti, og ministerpræsident Fatos Nano, leder af Socialistpartiet, der har regeret landet i de sidste otte år. Foreløbige resultater tyder på sejr til tidligere præsident Berisha, der blev tvunget fra magten i 1997 efter sammenbrud af et populært pyramidespil, der førte til blodig opstand, efter at tusinder af albanere var blevet franarret sparepengene. SØNDAGENS valg var et stort fremskridt i forhold til tidligere valg i forsøg på at skabe demokrati; valg, der alle har været præget af vold, svindel og afpresning. En del vold var der også denne gang, men det var barnemad i forhold til tidligere. Det har europæiske valgobservatører hilst velkommen, men de har også bedømt, at der kun »delvis« var tale om en acceptabel valghandling. EU havde gjort Albanien klart, at et acceptabelt valg var forudsætning for, at landet kan rykke tættere på EU. Sidste år stillede EU forhandlinger med Albanien om en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA) i bero på grund af ringe fremskridt i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. Nu ventes på, om et fredeligt magtskifte kan gennemføres for første gang, eller om landet igen bliver kastet ud i langvarigt politisk kaos. Visse fremskridt er der i økonomien, men over en fjerdedel af befolkningen lever stadig i dyb fattigdom og vildtvoksende korruption, og kriminalitet skræmmer udenlandske investorer væk. Selv om valget var meget ordentligere end tidligere valg, er det beskedne fremskridt, og det kræver stor overbærenhed, hvis EU skal lade Albanien rykke sig nærmere. Og det er jo ikke overbærenhed over for potentielt nye medlemmer, som præger EU i denne krisetid for udvidelse.