DE HELDIGE, der kører over Øresundsbroen her til morgen, vil i anledning af broens femårs jubilæum få fornøjelsen af at få vasket deres bilrude af broens administrerende direktør Sven Landelius. Var man i det bibelske hjørne, kunne man næsten mistænke den gode direktør for som en anden Pontius Pilatus mest af alt at ville vaske sine egne hænder for ansvaret for den fiasko, som Øresundsbroen overordnet set har været. For vel er antallet af biler på broen steget efter den katastrofeagtige start for fem år siden, og vel tager en del københavnere fra tid til anden på shoppingtur til Malmø og omvendt. Men løfter man blikket bare lidt, står det lysende klart, at Øresundsbroen slet ikke har levet op til sit potentiale, og at den overordnede vision om at integrere Skåne og Sjælland til en mere internationalt slagkraftig region stort set ikke er kommet ud af stedet. Det er bestemt ikke kun Øresundsbroens skyld, men dens halvtomme vejbaner står som en symbolsk skamstøtte over den næsten ikkeeksisterende integration mellem Danmark og Sverige. Ansvaret for fiaskoen hviler tungt på de kortsigtede politikere på begge sider af sundet, og leder man efter forklaringer, er prispolitikken omkring Øresundsbroen et fremragende eksempel. SELV OM talrige økonomer og beregninger har påvist, at gevinsten i form af øget økonomisk vækst i Skåne og Sjælland så rigeligt ville opveje, hvad det ville koste at gøre det gratis at køre over broen, har man fra politisk side valgt at gøre det til en bekostelig affære at køre over sundet. Vel vidende, at man derved uundgåeligt mindskede trafikken og derved reelt nytteværdien af selv samme bro. At gøre det helt gratis at køre over broen er desværre formentlig for sent nu, men at man fra politisk hold ikke sænker priserne i samme takt som på Storebælt, er både dumt og kortsigtet. Om broen betaler sig ind på 20, 30 eller 40 år, er flintrende lige meget. Det gælder om at få gang i integrationen på tværs af sundet, så vi langt om længe kan udnytte det store potentiale - økonomisk, kulturelt, socialt - der ligger i at få bragt Malmø og København tættere på hinanden. Vil politikerne for alvor ønske broen tillykke med de fem år, kunne de passende halvere prisen. Så ville der være noget at fejre.