AMERIKANSK udenrigspolitik udspilles lige nu i et tvetydigt tomrum. Et snævert flertal i USA's Senat nægter fortsat at godkende den notoriske FN-kritiker John Bolton til posten som USA's nye FN-ambassadør. Dermed har de mest krigslystne høge i USA midlertidigt fået stækket vingerne. Den positive nyhed er, at John Bolton med sin afgang fra posten som viceudenrigsminister har skabt et diplomatisk spillerum, som den nye udenrigsminister, Condoleezza Rice, straks og dygtigt har udnyttet til at påbegynde atomnedrustningsforhandlinger med Rusland og Iran. Senatets forhalingstaktik har dermed skabt plads for en mere pragmatisk kurs i USA's udenrigspolitik. Den dårlige nyhed er dog, at denne diplomatiske åbning over for omverdenen efter al sandsynlighed kun er forbigående. Præsident George W. Bush kan nemlig vælge at overtrumfe Senatet og 'kommissionere' John Bolton til midlertidig FN-ambassadør frem til 2007. Alternativt kan Bush fortsætte kampen i Senatet. Hvis Bush ender med at måtte slå hånden af en af sine mest håndgangne mænd, vil det i hvert fald blive opfattet som et næsten ubærligt ideologisk nederlag for den militaristiske enspænderkurs, som USA har ført på verdensscenen, siden præsident Bush tiltrådte. BOLTON ER ikke kun kritisk over for FN's bureaukratiske ineffektivitet; han er dybt skeptisk over for internationalt samarbejde som sådan. For år siden erklærede han således: »Det er en stor fejltagelse af os at give ideen om international lov nogen form for validitet, selv om det på kort sigt kan synes at være i vor interesse, for i det lange løb er målet for dem, der tror, at international lov virkelig betyder noget som helst, at indsnøre USA«. Ved en anden lejlighed har han udtalt, at FN's Sikkerhedsråd kun bør have ét medlem: USA. Trods disse udtalelser har europæiske politikere gjort meget for at nedtone kritikken af Boltons kandidatur. Standardreplikken blandt diplomater har været, at det er bedre at have en mand til at stå inde i teltet og tisse ud end omvendt. Boltons ufrivilligt forlængede ferie har dog - heldigvis - vist, at USA's udenrigspolitik relativt hurtigt kan bringes på ret kurs igen. Afstanden mellem USA og Europa er ikke nødvendigvis uoverstigelig, hvis blot moderate kræfter får manøvrerum. Derfor kan man kun håbe, at Bush tør vælge en ægte statsmand som alternativ til Bolton.