HAR LOLLAND verdens mest ideelle klima til sukkerdyrkning? Nej. Er sukkerindustrien den mest frugtbare branche at give offentlig støtte? Nej. Men så har Europa da stadig et problem med forsyningssikkerheden, ikke? Nej og atter nej. EU's landbrugsstøtte er det mest tåbelige system, den vestlige verden nogensinde har skabt. Derfor bør EU's landbrugsstøtte i almindelighed og sukkerstøtten i særdeleshed fjernes hurtigst muligt. Dét kan kun gå for langsomt. Få penge gives dårligere ud end de cirka 400 milliarder kroner, som hvert år uddeles til Europas landmænd. Ikke blot kunne pengene bruges bedre; landbrugsstøtten er også til direkte skade for forbrugerne, som i dag må betale kunstigt høje priser for landbrugsvarer. Forbrugerrådet vurderer, at EU's landbrugspolitik hvert år koster en gennemsnitlig dansk familie 7.500 kroner i overpris. En typisk familie ville altså have 625 kroner mere på madbudgettet hver måned, hvis støtten faldt bort - og ville samtidig spare penge i skat. Landbrugsstøtteordningerne, som udgør cirka halvdelen af det samlede EU-budget, er en forhistorisk dinosaurus, der forvolder massiv skade. Hvis støtteordningerne blev fjernet, ville millioner af bønder fra alverdens udviklingslande kunne sælge deres landbrugsprodukter på de europæiske markeder. En større reform af støtten er derfor akut tiltrængt. UANSET HVOR vanskeligt det end må være at føre visionerne ud i livet, fortjener det uforbeholden ros, at den britiske premierminister, Tony Blair, forsøger at tage favntag med uhyret og kræver landbrugsstøtten aftrappet. Selv om det næppe er muligt at stoppe pengestrømmen prompte, bør enhver mulighed udnyttes til at udstille ordningernes perverse effekter. Heldigvis har EU-kommissionen - med den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V) i spidsen - netop lanceret et nyt udspil til en reform af støtten til sukkerproducenterne. Udspillet er ganske vist yderst moderat og vil blot betyde, at støtten reduceres med sølle 40 procent. Desværre er spørgsmålet, om de europæiske stats- og regeringschefer overhovedet er villige til at tage dette første skridt. Vanen tro har bønder fra hele EU straks krævet økonomisk kompensation. Men politikerne bør stå fast og ignorere de få tusinde landmænd, som i dag ernærer sig på det øvrige samfunds bekostning. Hvis EU's bønder ikke kan klare sig uden milliardstøtte, må de dreje nøglen om. Under alle omstændigheder vil det være langt lettere at omskole Europas landmænd til at kunne arbejde i nye brancher end at rette effektivt op på de skadevirkninger, som den nuværende EU-støtte skaber.