er væk, og Café Rust på Nørrebro er åbnet igen. Mærkeligt nok har den ligget, hvor den ligger, i femten år uden de store episoder. Da Mathias Rust landede på Den Røde Plads i Moskva i 1990, åbnede folk fra græsrodsbevægelsen Next Stop Sovjet i begejstring cafeen. Det var dengang, der var tryk på de symbolske og provokatoriske fredsvittigheder, det var in at være provokerende, men det har det for så vidt været i mange generationer. Professor Jørgen S. Dick roede én generation tidligere fra København til St. Petersborg - og han landede med sin robåd på forsiden af Pravda. Men sådan er det ikke i dag. Fredsbevægelser er dømt komiske, naive, velvillige, kortsigtede, idealistiske, men uden gennemslagskraft. Nu er det samfundet og samfundets myndigheder, ikke folk selv, som skal definere freden og sanktionere ufreden. Det er forståeligt, at Café Rust på den baggrund tog en pause efter det ulykkelige skuddrama, som vendte op og ned på cafeens holdninger og værdier. Hvordan de holdninger og værdier i øvrigt kunne forenes med ansættelsen af en bevæbnet dørmand, forstår vi ikke. Men det er Nørrebro! Der kan ske noget, navnlig fordi freden er blevet så helt umoderne som projekt. Nu skriver vi ikke provokerende, men trivialiserende og idylliserende artikler om Café Fred, og der er støttekoncerter, etniske minoriteter, fed beat og drinks i glasset til kulturministeren på nostalgisk besøg i sin sølvgrå BMW. Bevæbnede dørmænd er skiftet ud med ubevæbnede. Rust har fundet sin ny rolle, som er at være garant for fred og menneskelighed og gode vibrationer plus forretning i kvarteret. Hermed er Café Fred tilbage, hvor den engang begyndte - og skal vi grine af det? Næ, måske ikke. Det er det eneste mulige fremtidsperspektiv for spillestedet, den eneste ansvarlige åbning ud mod begrebet om safe streets på Nørrebro. Meldingen skal helst vare ved og brede sig som en aktiv gadekodeks i bydelen. Det betyder, at folk skal begynde at tage ansvar og holde aktivt på freden som en værdi og en gevinst. PS: Mange indvandrere føler sig forbitrede, fordi de ikke får adgang til diskoteker.