SÅ GIK DEN ikke længere. Med sjælden set handlekraft rykkede Folketinget ud og vedtog i torsdags et hasteindgreb over for de andelsboligforeninger, der opløser sig selv, derefter sælger ejendommen til sig selv til markedsværdien og endelig genstifter foreningen, blot til en betydelig højere pris. At andelshavere på den måde kunne få en stor skattefri gevinst var for meget for Folketinget, hvor økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for en gangs skyld høstede roser fra oppositionen for sin handlekraft. Træder man blot et halvt skridt tilbage, må man dog undre sig såre over begejstringen for på denne måde at forbyde folk at sælge deres ejendom til markedsprisen. Hvad er egentlig problemet, er det ikke netop sådan, en markedsøkonomi som Danmark bør fungere? Er argumentet for indgrebet misundelse over, at visse andelshavere kunne score en gevinst, må man undre sig over, at de samme politikere ikke har problemer med ejendomsprisernes himmelflugt. De massive prisstigninger har i løbet af de sidste år givet enhver husejer i København og omegn en større pose penge, end hvis de havde vundet i lotto og derved gjort hovedstaden til lukket land for en stor del af befolkningen. MEN SÅ HAR vi de billige andelsboliger, lyder svaret fra politikerne, og det er jo netop dem, som dette indgreb forsøger at bevare. Et ræsonnement, som muligvis giver mening på Christiansborg, men som enhver, der har prøvet at finde en billig andelsbolig, vil vide, er det rene vås. Billige andelslejligheder er uopdrivelige på det frie marked. Ventelisterne er for længst lukket, og de eneste, der får en sådan lejlighed, er nogen, som kender nogen. Skolelæreren fra Vestjylland, der kommer til København, skal bestemt ikke regne med at få noget, og faktisk endnu mindre nu end tidligere. For når politikerne på denne måde udelukker andelshaverne fra at få del i ejendomsfesten, vil mange andelshavere reelt være låst fast i lejligheder, de ikke kan flytte fra, fordi de ikke har råd til at købe noget andet og derved begrænse udbuddet af boliger endnu mere. Alt sammen deprimerende forudsigeligt og endnu et tegn på, at politikerne, når det gælder boligmarkedet, spilder tiden på misforståede lappeløsninger.