DET ER GODT nok voldsomme metoder, politiet har taget i brug for at efterforske sagen mod de to embedsmænd i Udlændingestyrelsen, som skal have modtaget bestikkelse. Navnlig den 31-årige kvinde, som var højgravid ved anholdelsen, og som siden har født sit barn på et hospital under bevogtning af to fængselsbetjente, må åbenbart anses for at være en vældig trussel mod samfundet. Og man må da håbe for politiet, at den dramatiske fremfærd - herunder fire dages isolationsfængsling - til sin tid vil vise sig at stå i rimeligt forhold til dommens og forbrydelsens størrelse. Omvendt må man håbe for kvinden, at tidens almindelige hysteri omkring udlændingesager hverken har ført eller vil føre til, at hun får en urimelig behandling. Foreløbig er hun løsladt og nægter sig skyldig. Selvfølgelig er bestikkelse og korruption en alvorlig sag. Og selvfølgelig skal hverken kinesere eller nogen som helst andre have tilladelser, som de ikke er berettiget til. Men hvis vi nu antager, at det værst tænkelige om den 31-årige nybagte mor er rigtigt, så har hun modtaget en lille halv million kroner i bestikkelse fra 50 forskellige unge, som uretmæssigt har fået lov at være i Danmark nogle måneder. Måske ikke netop noget, der får verden til at gå under - og igen skal det altså understreges, at kvinden nægter at have modtaget så meget som en æske chokolade. Tiden vil vise. UANSET HVAD tiden vil vise, så handler alle de aktuelle kineserier imidlertid om mere end lige de umiddelbare sager. Globaliseringen har fuld fart på, og mange indbyggere i verdens folkerigeste land vil gerne til f.eks. Danmark. Hvilket modsvares af, at navnlig danske uddannelsessteder ser deres interesse i at invitere kinesere hertil - somme tider under falske, men fuldt legale forudsætninger. For eksempel er mangen en kineser jo blevet ganske forbløffet over, at en 'højskole' ikke akkurat er noget, der svarer til en amerikansk high school. Og når den forbløffede kineser så efterfølgende forsøger at redde stumperne af sin livsdrøm og sin økonomi med illegale metoder, burde vi måske nok her i landet have overskud og overblik nok til at betragte ham mere som offer end som en drabelig forbryder. Og det er da også et tidens tegn, at hverken udenrigsministerens bodfærdighed i en anden aktuel sag, den om de muligvis for mange udstedte visa, eller integrationsministerens alvor i sagen her om den mulige bestikkelse fra kinesiske studenter eller altså politiets ildhu i selv samme sag kender grænser. Tænk, hvis alle bekymrede sig lige så meget om de uhyggeligt mange, der ikke får de tilladelser, de burde have.