DANSK FOLKEPARTI er på vej til at begå hybris. I en Kronik her i Politiken i går forvekslede partileder Pia Kjærsgaard - i et anfald af magtfuldkommenhed - Dansk Folkepartis parlamentariske rolle som tungen på vægtskålen med vælgerflertallets holdninger. Hun sluttede sig således til, at det store vælgerflertal i dag står bag hende, fordi pianisterne i de seneste tre år har fået magt til at forvandle deres fremmedangst til gældende lov. Men sådan spiller klaviaturet altså ikke. Lige såvel som Det Radikale Venstre i årevis formåede at udnytte sin parlamentariske position til at gennemtrumfe politiske mærkesager, flertallet ikke nødvendigvis var enigt i, har Dansk Folkeparti i de seneste tre år formået at trække VK-regeringen grundigt rundt ved næsen. Men dét gør jo ikke Dansk Folkeparti til talerør for flertallet. Langtfra. Og heldigvis for det. Stik modsat Pia Kjærsgaards nye vanvittige forslag til yderligere stramninger af udlændingelovgivningen - såsom at nægte flygtninge permanent opholdstilladelse og fratage udlændinge stemmeret ved kommunalvalg - mener 75 procent af den danske befolkning f.eks., at legale indvandrere bør nyde samme rettigheder som alle andre indbyggere i Danmark. Ved sidste folketingsvalg var det også 'kun' 23 procent af vælgerne, der udpegede 'udlændinge' som det vigtigste politiske emne. Der er således intet belæg for, at Dansk Folkeparti skulle repræsentere en mainstreamposition. Tværtimod. Dansk Folkeparti er et fløjparti, der blot har evnet at udnytte sine mandater bedre, end f.eks. Enhedslisten gjorde under Nyrupregeringerne. PARTIET FORTJENER ros for at have kanaliseret folkelige frustrationer og proteststemmer ind i det parlamentariske arbejde, så vi her i Danmark har undgået den samme form for destruktiv politikerlede, der i dag hærger lande som Frankrig og Holland. Dansk Folkeparti kan dermed ikke betegnes som andet end demokratisk. Men derfra og så til at hævde, at partiet repræsenterer 'normaliteten', er der ikke blot meget langt - dét er helt ude på overdrevet. Derfor må man også håbe, at det fremover bliver de 2,9 millioner vælgere, der ikke stemte på Dansk Folkeparti, som kommer til at bestemme udformningen af landets love og regler.