SOM ENHVER, der har prøvet det, kan bekræfte, er det ikke ligegyldigt, hvad forulempelsen er motiveret af, hvis man chikaneres, skubbes til eller ligefrem overfaldes. Selvfølgelig er voldens omfang og de skader, man får, en afgørende målestok for, hvor groft et overgreb man er blevet udsat for. Men det betyder også noget, om man samtidig er blevet antastet på sin menneskelige integritet. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man 'bare' er blevet udsat for et berigelsesforsøg, er tørnet sammen med en fulderik, eller er kommet i klemme i et opgør mellem fodboldbøller. Hvis aggressionen derimod er vendt mod ens identitet - for eksempel som jøde, muslim eller bøsse - får den en særlig ubehagelig karakter. Det skyldes, at den kan skabe varig frygt for nye overfald. Men især, at den på en ondartet, helt urimelig, men desværre ofte ganske virksom måde gør ofret medansvarligt for at være offer. DET ER DERFOR velbegrundet, når flere og flere lande gør 'hadeforbrydelser' - overgreb, der er motiveret i ofrenes seksuelle orientering, religion, etnicitet eller race - til en særlig grov form for forbrydelser, der straffes hårdere end en tilsvarende verbal eller fysisk forulempelse uden samme baggrund. Sådan er det fornuftigvis også i Danmark. Forudsætningen for at bekæmpe disse forbrydelser er, at politiet registrerer dem. Som beskrevet i mandagsavisen er det endnu ikke tilfældet, hvad angår overfald på bøsser, selv om behovet desværre ser ud til at være til stede. Men registrering er kun et hjørne af problemet. Når det gælder angreb på minoriteter, er udfordringen for politiet langt større. Selv om der er taget enkelte skridt i den rigtige retning i de senere år, er politiets forståelse for, hvad der er på spil på dette område, stadig begrænset. Og politiet er i nogen grad et spejl af samfundet. Selv om både den etniske, den religiøse og den seksuelle mangfoldighed i det danske samfund har været voksende i mange årtier, så er vi stadig et samfund, der har som sit udgangspunkt, at alle ikke bare er lige, men også ens. Denne bagside af vores lighedsideal gør, at vi kan være langsomme til at erkende, når vi ekskluderer, ydmyger eller ligefrem forulemper medlemmer af et mindretal. En effektiv bekæmpelse af hadeforbrydelser er afhængig af et samfund, der holder både hadet og det, der bare ligner, i ave.