EN NYLIGT overstået konference om terrorisme i Europa, som PET stod for, løftede sløret for, at Madrid-bomben 11. marts 2004 ikke var en enlig svale. Politi og efterretningstjenester i flere europæiske lande har inden for det sidste år afværget flere planlagte terrorhandlinger. Der har desuden været mindre angreb i byer rundt om i Europa. Niveauet er ikke som New York 2001 eller Madrid i fjor, men mindre kan desværre også gøre det. Hvis man skulle være i tvivl - og mange ønsker af forståelige årsager at klynge sig til tvivlens strå - så er der ifølge en ny norsk undersøgelse, som beskrevet i gårsdagens avis, en reel fare for, at islamistiske terrorceller vælger at slå til i Europa. Det er ikke nødvendigvis al-Qaeda, som har fingeren på aftrækkeren, men snarere en række mindre uafhængige grupper, der ønsker at føre væbnet kamp imod de europæiske samfund. Der kan ligge forskellige politiske, sociale og personlige motiver til grund for det valg, den enkelte terrorist har truffet, men faktum er, at vi står over for en farlig modstander. MAN BEHØVER ikke at være religionshistoriker for at vide, at muslimer lige så lidt som kristne eller jøder vælger terrorismens blodige vej alene i kraft af deres religion. Muslimer og terrorisme er naturligvis ikke to alen ud af ét stykke. Skulle nogen være i tvivl, kan de blot kaste et blik på de lande, som er hårdest ramt af den islamistiske terrorisme, f.eks. Irak, Pakistan, Yemen, Saudi-Arabien og Indonesien. Langt den overvejende del af ofrene for terrorisme er således muslimer. Kampen imod de islamistiske terrorgrupper må ikke udarte til at blive en kamp imod en bestemt religion, men imod en bestemt udlægning - og praktisering - af denne religion. For tiden er det de islamistiske terrorgrupper, som truer de vestlige samfund indefra. Sådan opfatter vi det næppe i dagligdagen, når vi står i kø i det lokale supermarked eller henter ungerne i daginstitutionen, og der er også god grund til at tøjle frygten. Men der er også - spørg sagkundskaben i PET - beviselige grunde til at være opmærksom på det lille faremoment, som faktisk eksisterer, og som ikke forsvinder, blot fordi vi ikke er amerikanere.