NEJ, IRAK skjulte ikke lagre af masseødelæggelsesvåben i Saddam Hussein-diktaturets sidste år. Det har vi efterhånden vidst i nogen tid. Men nu har den amerikanske analysegruppe Iraq Survey Group også afsluttet sin kulegravning af Irak, dets våbenlagre og dets militære beslutningsproces - med samme resultat: Irak rummede ikke kemiske og biologiske våben op til den krig, der satte Irak fri af Saddam Husseins lænker, men også påførte irakerne omfattende nye lidelser. USA BRUGTE påstanden om masseødelæggelsesvåben som begrundelse for krigen. Men USA var ikke ene om opfattelsen, at Saddam Hussein både skjulte sådanne våben og repræsenterede en truende regional aggressivitet. Opfattelsen blev delt af Storbritannien, af arabiske Golflande og af en stribe af de lande, der ligesom Danmark var afhængige af amerikanske efterretninger. Selv chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, var tilbøjelig til at tro, at Saddam Hussein skjulte våben og/eller ubehagelige intentioner. PROBLEMET var dengang, at de manglende og forkerte efterretninger fik fatale konsekvenser. Problemet i dag er, at verden er afhængig af efterretningssystemer, som stadig ikke virker. En amerikansk kongreshøring har bekræftet, at de amerikanske efterretningstjenester fortsat halter. Og desværre er der grund til at tro, at FN's atomenergiagentur, IAEA, ikke fungerer bedre. Vi aner ikke, hvad der sker bag de lukkede døre i Nordkorea, Iran og Pakistan - knap nok, om vi burde frygte, at flere lande sysler med militær atomteknologi. IRAK-ULYKKEN efterlader således tre strategisk vigtige lektier. Dels har vi behov for bedre efterretninger, om nødvendigt rekvireret ved spionage i militært ustabile eller aggressive stater. Dels har vi behov for større uafhængighed af 'oplysninger' fra enkelte stormagter med deres egen dagsorden. Og endelig har vi derfor behov for, at det internationale samfund får bedre redskaber til at overvåge enkelte lande. FN-systemet, inklusive IAEA, er fortsat ikke lovende. Alt dette taler for, at det ny EU-samarbejde om forebyggelse af terror udvides til at omfatte en bedre efterretnings- og analysetjeneste. Det kan med lidt omhu - rettidig, vel at mærke - skabe et mindre partisk beslutningsgrundlag, end oplysninger fra Storbritannien og Frankrig hver især kan byde på. Det er vigtigt - det handler om at undgå krig.