DETTE VAR UGEN, da kulturminister Brian Mikkelsen (K) omsider præsenterede de syv 'kanonudvalg', som under ledelse af kanonkonge Jørn Lund skal udarbejde en liste på 84 uomgængelige og umistelige danske værker inden for scenekunst, film, billedkunst, kunsthåndværk/design, arkitektur, musik og litteratur. Tolv værker på hvert område, så alle ved, hvad staten anser for dansk kernekultur. Mandag blev de 35 udvalgsmedlemmer plus formand stillet pænt op til fotografering på Kulturministeriets trappe, hvor Klaus Rifbjerg engang sad og røg hash. Om nogle måneder vil de herrer og damer igen blive fotograferet og holde en fest, hvor værkerne præsenteres. Ministeren vil være i godt og kultiveret selskab, listen vil være smuk og umistelig, og der skal nok være fonde, som vil betale for både bogudgivelser, dvd'er og andre publikationer. Skam få den, der tænker ilde derom. Men uden at tænke ilde kan man vel godt stille et opklarende spørgsmål: Er det spøg, eller er det alvor? Taler vi om kulturministerens svar på 'Jeopardy' og alle de andre quizzer, vi fornøjer os med for tiden? Eller taler vi om et seriøst forsøg på at gøre noget ved den skrantende almene dannelse? Hvis det sidste er tilfældet, så må vi have vundet et tillægsspørgsmål: Er det en del af løsningen, eller er det en del af problemet, når kulturministeren, kanonkongen samt 35 andre pæne mennesker anno 2005 mener, at sådan en hurtig tjekliste kan gøre det ud for et stort, nationalt dannelsesprojekt - et projekt, som ikke ligger i Undervisningsministeriets, men i Kulturministeriets regi? Og vi må forsøge at vinde et tillægsspørgsmål til: Hvis målet er dannelse, var det så ikke mere formålstjenligt med en international kanon, så vi kunne forsøge at lære en liste på 84 virkelig gode værker udenad - frem for bare at nøjes med danske herligheder og hensyn? JO MERE VI spørger, desto mere hælder vi til selv at svare: Det må være en selskabsleg. Og eftersom flertallet af kulturministerens 35 plus 1 kanonudvalgsmedlemmer er udpræget pæne mennesker, vil legen også blive ulastelig. Så det ville bestemt være skamfuldt at tænke ilde derom. Og PS: Som ekstra tillægsgevinst får vi muligvis løst nogle af kulturens grundgåder. Jørn Lund spurgte for eksempel mandag sit musikudvalg, hvordan de vil måle »Kim Larsen op mod jazz, Carl Nielsen og den danske salmeskat?«. Nemlig. Og hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald?