NATO TOG TRE skridt på denne uges NATO-topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, som viste de store modsætninger i forholdet mellem USA og Rusland. Debatten blev åbnet for Ukraines indtræden i alliancen, men samtidig blev der indgået en ny samarbejdsaftale med Rusland. Og USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, mødtes med Hvideruslands opposition og erklærede USA parat til at støtte regimeændring i landet. Officielt erklærer Rusland, at Ukraine selv må bestemme, men tilnærmelsen til NATO ses i Kreml som endnu et bevis for, at USA søger at inddæmme Rusland. Præsident Bush ventes at forsøge at overbevise sin kollega, Vladimir Putin, om, at det ikke er tilfældet, når han næste måned gæster Moskva. Rices udspil om Hviderusland oven i mange andre russisk-amerikanske konflikter i en region, som Kreml ser som sin interessesfære, gør det mere end tvivlsomt, om det lykkes. Rices russiske kollega, Sergej Lavrov, sagde i Vilnius, at Rusland afviser regimeændring i Hviderusland. LIDT TIL MOSKVA blev der givet i amerikanske forsikringer om, at ukrainsk NATO-medlemskab ligger langt ude i fremtiden. Men præsidentvalg i Hviderusland er næste år, og for USA en mulighed for oprør, ligesom valg gav startskud til sådanne i Georgien, Ukraine og Kirgisistan. »En magteuforisk kvinde er en farlig skabning«, lød det fra Minsk. Både der og i Moskva kaldes hendes tale om Hviderusland for »koldkrigerisk«. NATO søgte med den nye vidtrækkende militæraftale med Rusland at dæmpe de russiske bekymringer. Aftalen åbner for flere fælles øvelser og for, at NATO-styrker kan bevæge sig gennem russisk territorium. Det viser, at vi er langt fra kold krig. Men vi er i en skærpet øst-vest-konflikt om russiske nabolande med mange tikkende bomber, som hverken NATO eller Rusland synes at vide, hvad de skal gøre ved. Af hensyn til Rusland vedtog topmødet kun at øge det sikkerhedspolitiske samarbejde med Ukraine, ikke at stille medlemskab i udsigt. Af hensyn til Rusland har EU også afholdt sig fra at love Ukraine medlemskab. Imens spiller Rusland blot på vestlig usikkerhed om konsekvenserne af at gå videre østover.