ARMENIERE i hele verden mindes i denne stund ofrene for det 20. århundredes første folkemord, Det Osmanniske Riges udslettelse af armeniere, der startede i dag for 90 år siden. Mindet er specielt traumatisk på grund af international glemsel og fortrængning. Det veldokumenterede folkemord er kun fordømt som sådan af 15 lande og benægtet af Tyrkiet, kernelandet i det daværende osmanniske imperium. Det bidrager til traumerne, at Tyrkiet har fået hjælp i benægtelsen af lande, der som USA har prioriteret strategiske interesser i landet over sandheden om folkemordet. Holocaust-benægtelse er med rette kriminelt i Tyskland. I Tyrkiet er sandheden kriminaliseret. Polens parlament nåede at anerkende og fordømme folkedrabet op til årsdagen. I EU har også Frankrig og Grækenland, der har store armenske mindretal, tidligere gjort det samme, men flere EU-politikere anklager dem for at bruge sagen til at holde Tyrkiet ude. UAGTET motiverne er det på sin plads at gøre Tyrkiets anerkendelse af den blodige forhistorie til en betingelse for landets optagelse i EU. Hvis folkemord skal forhindres, kan der ikke skelnes imellem, hvem der er søgt eller søges udslettet. Det er jo utænkeligt, at EU ville optage et land, som benægter holocaust. Det var den osmanniske stat, som begik folkemordet imod armenierne, og ikke det nuværende Tyrkiet, men det ser sig som arvtager efter imperiet for det gode og bør også gøre det for det onde. Det er som med Rusland, der ser sig som arvtager efter Sovjetunionen, men nægter at sige undskyld for dets forbrydelser. Rusland og Tyrkiet kan aldrig blive demokratiske lande uden at se svinehundene i egen historie i øjnene. Danmark kan ikke anklages for særlige interesser i at holde Tyrkiet uden for EU, så vort land bør sætte sig i spidsen for en EU-anerkendelse af folkedrabet og dermed pres på Tyrkiet for demokratisering. Dertil kræves åbenhed også om landets forhistorie. Det tidligere tabu om den armenske tragedie er delvist brudt af modige tyrkiske intellektuelle. Også af hensyn til dem bør presset på Tyrkiet øges. Det bør gøres helt klart, at konsekvent opgør med folkemordsfornægtelse er en forudsætning for EU-medlemskab.