DER HAR aldrig været skyggen af en kulturpolitisk begrundelse for privatiseringen af TV 2. Monopolet er brudt for længst, og risikoen for, at salget ville medføre en kraftig forringelse af dansk tv, har hele tiden været overhængende. Uden licens og med et kontant krav om afkast og forrentning ville der helt banalt blive færre penge til dansk tv-produktion. På et større marked kunne disse realiteter været opvejet af andre faktorer, men Danmark er et meget lille tv-marked. Risikoen for dette kvalitetsfald ville have været større eller mindre, afhængigt af de nye ejeres profil, men de økonomiske realiteter gjorde, at truslen under alle omstændigheder var stor. Ikke desto mindre fastholdt regeringen - med kulturminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen - stædigt sit ideologiske projekt. I går kuldsejlede det så i åben sø, da ministeriet langt inde i udbudsfasen måtte meddele, at man ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser af de verserende retssager om statsstøtte til stationen. Privatiseringen er udskudt på ubestemt tid. Beslutningen er i sig selv ædruelig nok, men det er chokerende uprofessionelt, at det har taget regeringen så lang tid at blive ædru: Retssagerne er ikke nogen nyhed. To af dem er endda anlagt af regeringen og TV 2 selv. Det må siges at være pinagtigt, at regeringen har indledt en international udbudsrunde uden at have noget, der lignende et fuldt overblik over situationen. DEN JURIDISKE usikkerhed er reel nok. Men det er svært at tilbageholde den spekulation, at det er udsigten til, at MTG-koncernen - der herhjemme driver TV3 - kunne risikere at løbe med stationen, der har fået regeringen til at slå bak. Var MTG blevet TV 2's nye ejere, må man sige, at befolkningen ville vide, hvad den gik ind til: underlødigt tv, uden midler til produktion af ordentligt dansk tv og uden nogen form for public service-ambitioner. Hvis det er frygten for, at den type ejere ville komme til, der er den egentlige baggrund for beslutningen, må man igen glæde sig over, at regeringen i sidste øjeblik er kommet til besindelse. Men græmme sig over, at den så længe legede med ilden. Regeringens arrogante svar til alle de bekymrede TV 2-chefer, der i sin tid protesterede mod beslutningen, var, at der var tale om en velovervejet og kontrolleret privatisering. Forliset i går viser, at også det var tom snak.