DET VAR ventet, men er alligevel en nedslående meddelelse: Robert Mugabe, Zimbabwes mangeårige præsident, fortsætter på posten. Sejrens størrelse blev ikke helt så grotesk stor, som man på forhånd kunne frygte, idet oppositionen noterede en betydelig fremgang. Men sejren er tilstrækkelig stor til, at Mugabe på vegne af sit parti Zanu-PF nok engang kan løfte armene i triumf og erklære, at hans »reformpolitik« får lov at fortsætte. Beskyldningerne om svindel fra regimets side lød allerede inden valghandlingen, og der er ingen grund til at tro, at det er en løs påstand. Dertil kommer, at Mugabe, som også i udstrakt grad har kontrol over landets medier, på forhånd har sikret sig, at han egenhændigt kan udpege 30 medlemmer af Nationalforsamlingen foruden de 120 folkevalgte parlamentarikere. Uanset hvordan man vender og drejer det, kunne Robert Mugabe, længe inden den sidste stemmeseddel var kastet, læne sig tilbage i sikker forvisning om, at paladserne, guldet, pengene og magten fortsat er hans trods oppositionens krav om omvalg. ZIMBABWE ER ikke en klassisk etpartistat, men det er en stat, hvor et parti sidder tungt på styringen af samfundet, og med dette valg har Mugabe sikret sig en gunstig mulighed for at vedblive med at udbytte og undergrave det land, der af mange regnes for at have været et af Afrikas mest udviklede og ressourcestærke lande. For et landbrugsland, der har brødfødt sine naboer med korn, er det kun et af flere tegn på en elendig regeringsførelse, at det nu er stærkt afhængigt af fødevarehjælp udefra. Robert Mugabe, der efter Zimbabwes uafhængighed i 1980 blev anset for at være en fornuftig mand, har i alt for lang tid spillet rollen som en arrogant og herskesyg Napoleon. Han har trælbundet sit land til en forrykt kurs mod afgrunden, alt imens han selv og kliken omkring ham beriger sig på skamløs vis. At den 81-årige Mugabe har erklæret ikke at ville genopstille i 2008, er en lille trøst. Men troldmanden har som bekendt lærlinge, så det tegner i sandhed dystert. Tænk, hvis Afrika havde de ledere, afrikanerne har fortjent.