MILJØMINISTER Connie Hedegaard (K) har endnu til gode at vise, om hun har politisk tyngde til at kunne ændre VK-regeringens hidtidige kurs. Foreløbig må det dog konstateres, at hun med små symbolske nålestiksoperationer har demonstreret en ny stil. Dét viser ikke mindst reaktionerne på hendes udspil om at udstykke 5.132 nye sommerhusgrunde i kystnære områder. Dansk Folkeparti er straks faret i flint over, at partiet ikke har deltaget direkte i selve behandlingen af de i alt 12.000 ansøgninger fra landets kommuner. Som Jørn Dohrmann (DF) ærligt udtaler: »Den tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt havde lovet at vende tilbage med de sager, der var tvivlstilfælde«. Hvabehar! Den tidligere miljøminister havde altså til sinds at tilsidesætte den basale adskillelse mellem Folketinget som den lovgivende magt og regeringen som den udøvende magt. Ikke blot er Dansk Folkeparti i dag blevet pennefører på de fleste centrale lovtekster; der har tilsyneladende også udviklet sig en gedulgt tradition for, at partiet deltager i selve administrationen af landets love. Skræmmende. Mildest talt. PIANISTERNE er ligefrem så forbitrede over, at Connie Hedegaard håndhæver læren om statens magtdeling, at de nu truer med at undlade at stemme imod en såkaldt 'beretning', som Det Radikale Venstre vil fremsætte for at stoppe udstykningen af de nye sommerhusgrunde. En sådan alliance mellem fløjene er dog alt andet end ønskværdig. Umiddelbart kan det måske virke fristende for oppositionen at udnytte Dansk Folkepartis fornærmelse - og i fællesskab spænde ben for VK-regeringen. Men både i den konkrete substans og i et længere perspektiv er en sådan knibtangsmanøvre dybt problematisk. For det første vil slutresultatet med stor sandsynlighed blive, at Dansk Folkeparti blot truer sig til øget indflydelse - og at antallet af sommerhusgrunde dermed alligevel udvides yderligere tæt på naturområder. For det andet er det en syg logik for oppositionen at samarbejde med Dansk Folkeparti på områder, hvor de er fundamentalt og diametralt uenige. Oppositionen vinder ikke noget i det lange løb ved blot at give Dansk Folkeparti endnu flere tangenter at spille på. Så er Connie Hedegaards moderate udspil i hvert fald langt at foretrække.