HVOR BESTIALSK og meningsløst mordet på den unge italienske turist Antonio Curra i sommeren 2003 end forekommer, kan ingen komme uden om, at de to dansk-tyrkiske drabsmænd er opvokset her i Danmark og dermed på godt og ondt er en integreret del af det danske samfund - med al den brutalitet, rodløshed, desperation og omsorgssvigt, som desværre også præger hverdagen; i hvert fald i de mest socialt og kulturelt belastede dele af Danmarks ghettoområder. Vores lille brugsforening er således ikke kun ren idyl. De to drabsmænd er jo heller ikke ligefrem landet her i en ufo. Tværtimod. Den ene, Hizir Kilic, er født i Danmark, mens den anden og lidt yngre, Ferhat Kilic, kom hertil som treårig. De to drabsdømte fætre er dermed en del af det danske gadebillede anno 2005. Og som samfund har vi en fælles forpligtelse til at tage ansvar for det, der sker lige omkring os; et ansvar, der ikke blot kan eksporteres til varmere himmelstrøg. Netop derfor er Højesterets stadfæstelse af udvisningsdommen mod de to dansk-tyrkere problematisk. Rent juridisk er der næppe noget at komme efter: Formelt giver lovgivningen beføjelser til at sende dømte ikkestatsborgere ud af landet. De seneste tal viser, at 487 personer blev udvist af landet ved dom i 2002. Men rent retspolitisk og socialt har dommen karakter af ansvarsforflygtigelse. Ved blot at udvise de to unge mænd foretager det danske samfund en kollektiv fortrængning, der risikerer at sende et helt håbløst signal til de tusindvis af andre unge indvandrerdrenge, der i dag lever på randen af personligt kollaps. DOMMEN SENDER et signal om, at ikkestatsborgere er en form for andenrangsmennesker, som kun er på prøve her i landet; et signal om, at ingen skal vide sig sikre på at kunne blive her i landet, selv hvis de tager fuldt og helt del i dansk samfundsliv. Når vi som samfund var villige til at drage nytte af blandt andet tyrkiske gæstearbejdere i 1970'erne, må vi også tage ansvar for de afledte problemer en generation senere. Derfor er det alt for vidtgående at udvise de to mænd - uanset graden af deres handlingers grusomhed. Heldigvis er flertallet af danskerne heller ikke til fals for de ansvarsforflygtigende og asociale normer, der ligger til grund for Højesterets stadfæstelse: I forhold til de øvrige europæiske befolkninger ønsker kun et fåtal af danskerne, at kriminelle indvandrere skal kunne udvises. En undersøgelse fra Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad viser, at 43 procent af danskerne støtter udvisningsdomme, mod 70 procent af EU's befolkninger i gennemsnit. Dét tal kunne antyde, at danskerne som samfund er mere villige til at tage et reelt, socialt medansvar, end Højesteret desværre har været i denne sag.