REGERINGENS kvindelige ministre har for tiden ikke meget at takke deres samlevere for. Først var der sofasagen med familieminister Henriette Kjær (K), der måtte træde ydmyget tilbage, efter at hun og hendes mand var blevet dømt som dårlige betalere ved retten i Gentofte. Og i de seneste dage har udviklingsminister Ulla Tørnæs' mand, Jørgen L. Tørnæs, der nu er sigtet af politiet i en sag, der kaster mere end en mistanke på hustruen. Tørnæsparret har således hyret både illegal og underbetalt arbejdskraft på gården ved Holstebro. Ministerens mand undskylder sig med, at han troede, at hans lettiske gæstearbejdere måtte arbejde, selv om de endnu ikke havde papirerne i orden - skønt dét entydigt er forbudt ifølge Udlændingestyrelsen. Arbejdere fra de nye EU-lande skal ganske enkelt have arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark, hvad en minister og hendes mand naturligvis godt ved og derfor helt bevidst har omgået de gældende regler. På et konkret plan er sagen udtryk for en anløben forretningsmoral og en tyndslidt retskaffenhed. Tørnæsfamilien har således bevæget sig langt uden for rimelighedens grænser. I et videre perspektiv kan sagen imidlertid få større konsekvenser: Sagen om Skindbjerg ApS risikerer at sætte brugen af østeuropæisk arbejdskraft - som sådan - i et dårligt lys. DANMARK HAR ikke tilnærmelsesvis oplevet det indtog af østeuropæisk arbejdskraft, som EU-modstanderne påstod ville ske i kølvandet på optagelsen af de ti nye medlemslande. Hvem husker eksempelvis ikke JuniBevægelsens skrækkampagne fra 1998 med det kryptiske slogan 'Velkommen til 40 millioner polakker'? Realiteten er dog i dag, at der kun arbejder omkring 2.000 østeuropæere i Danmark. Udvidelsen har derfor ikke ført til, at løntrykkere i hobetal er væltet ind over grænserne. Selvfølgelig findes der undtagelser - også pinlige undtagelser, som Tørnæs er leveringsdygtig i. Men samlet set har udvidelsen ikke ført til den jobmobilitet, man ellers kunne have ønsket sig. Alle EU-lande har nemlig gavn af, at arbejdskraften kan søge så frit rundt som overhovedet muligt. Man kan imidlertid frygte, at Tørnæssagen vil efterlade et generelt indtryk af, at østeuropæisk arbejdskraft er både suspekt og illegitimt - hvilket er alt andet end tilfældet i virkelighedens verden. I den forstand er udviklingsministerens jyske lovfortolkning langt værre end familieministerens ufinansierede overforbrug.