Foghs 50-øre

Lyt til artiklen

MELDINGEN FRA statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var klar, da valgkampen netop var gået i gang: »Jeg gider ikke at høre om de 50 øre længere, rent ud sagt«. At det har udviklet sig anderledes, har statsministeren kun sig selv at takke for. Det var ham, der reelt genåbnede balladen om dankortgebyret og tvang økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) til at bryde den brede aftale, der var indgået med banker, butikker og forbrugere. Da ingen af parterne vil give sig, er der ikke udsigt til, at statsministeren får sit ønske om ro opfyldt foreløbigt. Medmindre han tager ansvar for egne handlinger og skærer igennem den gordiske knude. Skulle statsministeren være i tvivl om, hvad der bør gøres, skal vi blot bede ham om at genlæse sine egne udtalelser fra valgkampens begyndelse, hvor han sagde: »Man kan godt fundere over, om ikke det er en lidt sær ting, at man i et moderne samfund skal opkræve penge for benyttelse af et betalingsmiddel. Et betalingskort er jo i virkeligheden bare nutidens sedler og mønter«. STATSMINISTEREN HAVDE fuldstændig ret. Et betalingskort er nutidens sedler og mønter. Og det er netop sådan, en ansvarlig regering bør betragte problemstillingen. Akkurat som når det gælder sedler og mønter, er statens opgave at sikre et smidigt, troværdigt og effektivt system. At acceptere indførelsen af gebyrer et at gøre det modsatte. Alle har gavn af dankortet, og derfor er det også rimeligt, at alle bærer deres del af de økonomiske byrder. Men som de seneste måneder har vist, er det illusorisk at tro, at der kommer et effektivt system ud af at insistere på en forhandlingsløsning. Løsningen skal komme fra Folketinget, og det er regeringen, der skal skabe den. Og da det er Fogh selv, der har krævet gebyret fjernet, må det også være hans ansvar, at det sker. Det er vel konsekvensen af statsministerens højt elskede kontraktpolitik? Vi skal være de første til at bifalde Foghs holdning til dankortgebyret, og vi er også overbevist om, at statsministeren vil kunne overbevise et flertal i Folketinget om det fornuftige i at forbyde gebyrer på brugen af dankortet. Blot at fremlægge et forslag, som Bendt Bendtsen (K) lagde op til i går, er for tyndt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her