VÆRDIPOLITISK ligger den danske befolkning langt til 'højre'. Forklaringen er desværre enkel: Jo lavere indkomster, jo mere konservative livsværdier præges folk af. Det moderne oplysningsprojekt er i den forstand kun lige begyndt. Ved det netop overståede folketingsvalg fik Venstre og de konservative opbakning fra flere vælgere i lavindkomstgrupper og på overførselsindkomster end Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten - tilsammen! Det er dermed ikke kun Dansk Folkeparti, der nyder godt af vælgerflertallets værdikonservatisme. Konstant velstandsfremgang og et generelt øget uddannelsesniveau har desværre ikke mindsket hverken traditionalismen, nationalismen eller irrationalismen i Danmark. Deraf kan man dog ikke slutte, at vælgerflertallet som sådan ligger til 'højre'. Når det gælder fordelingspolitik, er danskerne stadig solidt 'venstreorienterede' - hvilket tydeligst viser sig i Venstres taktiske retræte over for socialdemokratismen. Ret beset afhænger udfaldet af danske folketingsvalg derfor af, om det er værdipolitiske eller fordelingspolitiske emner, der dominerer dagsordenen. UMIDDELBART har 'venstrefløjen' dog to spinkle chancer for at vinde næste valg: Enten kan Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten arbejde for, at den klassiske fordelingspolitik løftes længere op på befolkningens dagsorden, eller i stedet arbejde langsigtet på, at lavindkomstgrupper og overførselsmodtagere gradvis ændrer livsværdier i retning af øget vægt på sociale fællesskaber, humanitær tolerance og solidariske udligningsordninger. Det sidste er selvsagt det sværeste - og dét man oplagt kunne kalde modsvaret til Foghs kulturkamp - men formentlig også den afgørende forudsætning for atter at kunne tippe magtbalancen. For hvis 'venstrefløjen' allerede har tabt på forhånd, hver gang der diskuteres værdipolitiske emner, ja, så er der jo heller intet perspektiv i at diskutere fordelingspolitik. For så vil 'højrefløjen' kunne bevare regeringsmagten i Danmark i lang, lang tid. Værdipolitikken er nemlig kommet for at blive og vil kun tage til i styrke i de kommende år. Foreløbig er der dog intet, som tyder på, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tør satse næste folketingsperiode på at vinde værdikampen ude blandt Danmarks hundredtusindvis af mennesker på lave lønindkomster eller overførselsindkomster. Tværtimod. Enhedslistens vælgere er lige så veluddannede som Det Radikale Venstres, og uanset retorikken vil Enhedslisten næppe være i stand til at omvende mange af landets dårligst socialt stillede. Og hvis SF ender med at vælge den 52-årige Villy Søvndal som ny partiformand, vil folkesocialisterne efter al sandsynlighed satse benhårdt på en traditionel, 'mere retfærdig' fordelingspolitik. Socialdemokraterne synes heller ikke rustet til en offensiv værdikamp: Den ene kandidat til S-formandsposten, Helle Thorning-Schmidt, ønsker at føre værdikonservativ midterpolitik, mens den anden kandidat, Frank Jensen, slet ikke har formået at formulere et egentligt værdipolitisk projekt.