UMIDDELBART kan nogle af forslagene i OECD's landerapport om Danmark virke som et genoptryk af Anders Fogh Rasmussens (V) legendariske epos 'Fra socialstat til minimalstat'. Men selv om rapporten sine steder er en hård liberalistisk nyser, er den et kærkomment indspark i velfærdsdebatten. OECD har nemlig en usvigelig evne til at slå ned på de ømme punkter, hvad enten det gælder det skrantende uddannelsessystem, den tåbelige indretning af skattesystemet eller den svage konkurrence i dansk erhvervsliv. OECD evner samtidig at vise, at reformer ikke er ensbetydende med uoverskuelige forandringer, som man ellers kan få indtryk af. OECD's pointe er, at reformer ikke nødvendigvis er det samme som en udradering af velfærdssamfundet. Små, målrettede tilpasninger af efterlønnen, skattesystemet og uddannelsessystemet kan gøre meget for at fremtidssikre den danske velfærdsstat, uden at det rammer svage grupper. TAG FOR eksempel efterlønnen. Her foreslår OECD, at folk skal bidrage i 40 år, før de bliver berettiget til den fulde ydelse. Det ville betyde, at ordningen vil være for dem, der faktisk har brug for den. Nemlig folk, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som derfor har en stor risiko for at være fysisk nedslidte, når de når 60-års alderen. En sådan ændring ville hverken være dramatisk eller uretfærdig. Medmindre man hører til dem, der mener, at folk med en videregående uddannelse bør have ret til efterløn. Et andet konkret OECD-forslag er, at pensionsalderen langsomt justeres, så den passer til danskernes levetid. For eksempel ved at hæve efterløns- og pensionsalderen med en måned hvert år. Heller ikke det forslag ville gøre specielt ondt. Til gengæld ville det sikre, at der i fremtiden vil være en bedre overensstemmelse mellem den tid, folk er på arbejdsmarkedet, og den tid, de modtager offentlige ydelser. Fælles for forslagene er, at de viser, at de nødvendige reformer ikke behøver at indebære omkalfatringer af det danske velfærdssamfund. Desværre har hverken VK-regeringen eller S gjort noget for at bære det budskab videre med deres fælles aftale om en reformpause i denne valgperiode.