VALGKAMPEN HAR afdækket mindst ét område, hvor det forventede flertal mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og de radikale vil blive brugt efter folketingsvalget: De såkaldte eksklusivaftaler vil blive bandlyst. Så kontant lyder meldingen fra de tre partier anført af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Og dét vil bestemt være på tide. Det gældende aftalesystem, der binder såvel arbejdsgivere som lønmodtagere til bestemte arbejdsmarkedsorganisationer, hører ikke vores moderne verden til. At tvinge folk til at være med i en særlig organisation, bevægelse eller parti strider imod enhver forestilling om individuelle borgerrettigheder. Selv om eksklusivaftalerne kun omfatter under 10 procent af befolkningen, er det svært at argumentere for, at de burde indføres i dag - hvis de ikke allerede eksisterede. Og dét krav bør man ret beset altid kunne opfylde, hvis man vil påtvinge andre regulativer. Under velfærdsstatens etablering har det utvivlsomt været en fordel, at arbejdsmarkedet var godt organiseret og gennemreguleret, bl.a. som en følge af eksklusivaftalernes tvang. Den gensidige forpligtelse til at organisere sig på arbejdsmarkedet har således medvirket til at få velfærdssamfundet til at fungere til begge parters tilfredshed. Alle bør derfor have en interesse i, at flest mulige mennesker er fagligt organiserede - og derfor bør fagforeningskontingenter være fradragsberettigede. Både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer må så til gengæld sørge for at kunne tilbyde en så attraktiv service, at medlemmerne melder sig ind - og forbliver medlemmer - frivilligt. FAGBEVÆGELSENS manglende opbakning til Socialdemokraterne i almindelighed og Mogens Lykketoft i særdeleshed i denne valgkamp kan vise sig at blive skæbnesvanger. Hidtil har Socialdemokraterne kæmpet for at sikre eksklusivaftalerne i respekt for fagbevægelsen. Men efter dette valg vil S ikke skylde fagbevægelsen noget som helst. Tværtimod vil der være opsparet en dyb frustration. Hvis også Dansk Folkeparti tilslutter sig forslaget om at forbyde eksklusivaftaler, vil det dermed blive svært at få øje på fagbevægelsens politiske støtter - uden for SF og Enhedslisten. Bruddet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen kan dermed vise sig at blive traumatisk for begge parter.