MEDLEMMERNE af Dansk Folkeparti er lykkeligt upåvirkede af verdens gang. Partiets nye strammerforslag er så virkeligt uvirkelige, at de må markere et højdepunkt. Tre eksempler: Danmark skal ud af FN's Menneskerettighedskonvention, kollektiv landsforvisning og indsættelse af fremmedpoliti ved Øresundsbroen. Er der nogen, der gider vække pianisterne? Et fjerde forslag - idéen om at gøre dansk til offentligt monopolsprog - afslører sin indre absurditet på Dansk Folkepartis egen hjemmeside. Her lyder velkomsthilsenen blandt andet: »L'objectif du Parti populaire danois est de privilégier l'indépendance du Danemark«, og videre andetsteds: »Dan halki nin kendi ülkelerinde özgürlügünü garanti etmek«, for så at sætte trumf på til sidst: »así como defender y consolidar la democracia y la monarquía«. Skønt partiet således selv forsøger at hjælpe nysgerrige ikkedansktalende ind i nationalpopulisternes besynderlige univers, mener Dansk Folkeparti altså nu, at alle offentlige dokumenter, vejledninger, skilte og brochurer kun må udfærdiges på dansk i fremtiden. Anledningen er, at Københavns Energi har taget sig den upatriotiske frihed at oversætte en kundevejledningspjece til arabisk. MODERNE forbrugeroplysning - som Københavns Energi pudsigt nok begrunder på samme måde, som pressechef Søren Espersen i sin tid motiverede oversættelserne af partiprogrammet: »Der er borgere i Danmark, som kun taler arabisk eller tyrkisk. Nu kan de på deres eget sprog læse, hvad vi egentlig mener«. Hykleriet kender som bekendt ingen grænser. Men dét gør nationalpopulismen forhåbentlig. De seneste forslag er således dobbeltsidige. Mens den dårlige nyhed er, at Dansk Folkeparti stadig fremsætter oplysnings- og fremmedfjendske forslag på 10. år, er den gode nyhed trods alt, at partiet efterhånden har presset sig selv så langt ud i vanviddets grænseland, at strammerforslagene bliver mere og mere rablende. Med de seneste tre års udlændingestramninger er bunden nået. Nu kan end ikke Dansk Folkeparti begrunde nye stramninger af udlændingeloven. Kun vrøvl står tilbage. Hvis de store partier alligevel ikke kan blive rigtig uenige i denne valgkamp, må de da i hvert fald kunne blive enige om at stoppe Dansk Folkeparti: Det parti bør have sin storhedstid bag sig.