IMENS DE danske politikere indædt diskuterer størrelsen på vuggestuetaksterne, har resten af Europas politikere åbnet op for en perspektivrig debat, der kan ende med at få afgørende indflydelse på beskæftigelsessituationen i Danmark: Den tyske kansler, Gerhard Schröder, har således foreslået, at stabilitetspagten bør ændres, så det i fremtiden bliver lettere for EU-landene at stimulere beskæftigelsen direkte - ved at føre en mere generøs finanspolitik i nedgangstider. Som systemet er skruet sammen i dag, overtrumfer hensynet til lav inflation alt andet. Og det er ikke længere meningsfuldt. Tværtimod er prisstigningerne for tiden historisk lave i Europa. Til gengæld stiger arbejdsløsheden i de fleste EU-lande. Stabilitetspagten har dermed skabt lidt for meget stabilitet - i form af unødigt lave økonomiske vækstrater med millioner og atter millioner af arbejdsløse europæere til følge. Perspektivet ved en opblødning af stabilitetspagten er åbenlyst og ganske håndgribeligt: Ikke blot vil et stort land som Tyskland få langt bedre betingelser for at sætte gang i økonomien, effekterne vil også hurtigt smitte af på alle de omkringliggende lande såsom Danmark. Antallet af danske arbejdspladser svinger nemlig i nøje takt med udviklingen syd for grænsen. PARADOKSET er altså, at mens den danske folketingsvalgkamp buldrer løs, har politikere i resten af Europa indledt en reformdiskussion, der kan få større effekter på beskæftigelsen i Danmark end de få og generelt ukonkrete forslag, der hidtil er blevet præsenteret af partierne. Uanset om EU bliver et direkte tema i valgkampen eller ej, er virkeligheden, at danske politikere har svært ved at øge beskæftigelsen mærkbart, hvis udviklingen i resten af Europa går den modsatte vej. Derfor er det opløftende, at debatten om en ny EU-stabilitetspagt nu for alvor er blevet indledt. Ironisk nok er stabilitetsreglerne i sin tid indført efter pres fra Tyskland af frygt for de øvrige landes løsagtighed. Og i dag er det så Tyskland, der - sammen med Frankrig, Grækenland og Ungarn - har svært ved at leve op til kravene. Ikke desto mindre bør alle lande stå sammen om at øge spillerummet. For ligegyldigt hvad danske politikere end vedtager i Folketinget for at fremme beskæftigelsen, vil det i alle tilfælde få større effekt, hvis vores nabolande samtidig er i fremdrift.