DANKORTGEBYRET får efter alt at dømme en kort levetid. Efter at begge statsministerkandidater allerede onsdag gav udtryk for, at den irriterende 50-øre bør væk, lovede den ansvarlige minister, Bendt Bendtsen, torsdag, at det med sikkerhed bliver afskaffet, hvis han genudnævnes efter valget. Gebyret afspejlede ellers både en klar aftale mellem de berørte parter og et bredt flertal i Folketinget. Men i samme øjeblik valget var udskrevet, var der ikke længere nogen, der ville forsvare det. Det bliver spændende at se, hvor sorteper havner efter valget. Sagen er jo, at gebyret skyldes, at bankerne fik en ret til at kræve penge af butikkerne, der valgte at synliggøre netop den omkostning for forbrugerne, hvor de normalt ville have lagt den type udgift over på varepriserne. Da vi stort set alle sammen bruger dankort, alle sammen er bankkunder, og alle sammen er skatteborgere, er det svært at tro, at vi ikke i den sidste ende alle sammen kommer til at betale ... I LYSET af den åbne gavebod ville det egentlig være nyttigt med nogle klare regler for løfteudstedelsen. Det er for eksempel en uskik, at de milde gaver, politikerne stiller i udsigt, mere og mere gøres op over en længere årrække. Beløbene bliver godt nok større på den måde. Til gengæld bliver de også på alle måder mere usikre, fordi de knytter sig til en lang økonomisk og politisk udvikling. Senest har Anders Fogh Rasmussen endda taget et par år, der ligger på den anden side af næste valg, i brug for at få sine milliardløfter til at gå op. Og at finansminister Thor Pedersen nu vil ophæve selve den ramme - 2010-planen - der overhovedet har skabt et minimum af disciplin omkring løfteudstedelsen, er stærkt foruroligende. Det burde være et minimum, at løfternes konsekvenser i noget så relativt håndgribeligt som næste års finanslov blev oplyst. Så ville der også være en chance for at fastholde de glade gavegivere på deres mange løfter. Hvis Anders Fogh Rasmussens berømmede kontraktpolitik ikke skal ende i talmagi og statistisk kævl - og vi er godt på vej - er det i hvert fald afgørende, at vi i medierne gør, hvad vi kan, for at rede trådene ud. Men det forudsætter et minimum af ærlighed fra politikernes side. Hvem er det egentlig, der så skal betale, Bendt Bendtsen?