MERE MORALSK, mere enkelt, mere kompromisløst end nogensinde. Sådan kan man sammenfatte det budskab, George W. Bush sendte til USA og verden, da han torsdag igen blev indsat som præsident. I Europa er vi tilbøjelige til at betragte Bush som ikke særlig kompetent, ikke særlig sympatisk og ikke særlig troværdig. Amerikanerne ser anderledes på det. Bush blev genvalgt med 10 millioner flere stemmer, end han opnåede ved det skandaleramte valg i 2000. I dag er han ubestrideligt amerikanernes mand og dermed verdens uden sammenligning mest indflydelsesrige politiske leder. Det er tankevækkende, at de fleste amerikanere er uenige med Bush om både indenrigspolitik og Irakkrig. Det opvejes imidlertid af præsidentens moralske klarhed, grundlæggende optimisme - og 11. september. Den moralske klarhed i verdenspolitikken var hovedtemaet i hans indsættelsestale. USA vil bekæmpe tyranner overalt i verden, fordi »vores egen frihed i stigende grad er afhængig af frihedens succes i andre lande«. Endemålet er intet mindre end at »afskaffe tyranniet i denne verden«.FØR VI I EUROPA tager fat på at pille denne vision fra hinanden og bekymre os over, hvad en sådan politik kan føre til i praksis, vil det være klogt at anerkende dens elementære uafviselighed. Vi lever i en verden, der hænger mere og mere sammen, og hvor forudsætningen for globale fremskridt i stigende grad er global demokratisering. Ingen kan være uenig i, at iranere, nordkoreanere, cubanere, hviderussere, zimbabwere og burmesere ville have det bedre med andre magthavere. At tro, at freden alene kan hvile på realpolitik og statsræson, i en tid hvor vi er kommet så tæt på hinandens lykke og ulykke, som tilfældet er, og hvor den gensidige afhængighed vokser dag for dag, er ikke bare kynisk. Det er blevet naivt. Bushs vision fejler ikke noget. Problemet er bare, at han i praksis kun har sine mange våben til at føre den ud i livet med. Hvor vanskeligt og nogle gange umuligt det er, er myrderierne i Irak en daglig påmindelse om. På alle andre områder end det militære yder USA mindre af det, der skal til for at fremme demokrati, end for eksempel EU. USA's bistandspolitik er en skandale. Og når det gælder den afgørende værdikamp om tilslutning og sympati, har Bush i fire år forskertset store dele af USA's akkumulerede moralske kapital. Kløften mellem vision og virkelighed er enorm, og hykleriet er Bushregeringens akilleshæl. Saudi-Arabien er mindre frit end de fleste af de seks lande på USA's nye liste over tyrannier, og Pakistan er mere voldeligt. Men begge er de USA's nære allierede.