ALT ANDET end bogføringen skal være kreativ i fremtidens Danmark. Sådan lyder logikken i Det Radikale Venstres nye visionsoplæg, som blev fremlagt i weekenden i Nyborg. Logikken er perspektivrig, gennemtænkt og opmuntrende. Slagnummeret er en vidtgående skatteomlægning, hvor skatten på arbejde nedsættes så drastisk, at det bliver langt mere attraktivt at arbejde flere timer og ikke mindst flere år og samtidig atter gøres lønsomt for private at hyre folk til at ordne servicearbejde i hjemmet. Ambitionen er at skabe titusindvis af nye arbejdspladser for folk uden videregående kompetencer; altså de mange mennesker, der i dag er parkeret på offentlige overførsler. Mest opløftende ved oplægget er således, at det ikke kun handler om øgede investeringer i forskning, design og produktinnovation. Oplægget handler i vid udstrækning om, hvordan vi - sideløbende med ambitiøse satsninger på højteknologisk produktion - kan stimulere efterspørgslen efter praktisk arbejdskraft; som et direkte alternativ til det offentlige forsorgshjem, hvor der i dag er indlogeret mere end 800.000 voksne danskere. For første gang i umindelige tider har et dansk parti således formået at præsentere en vision, der mere end blot opfylder mindstekravet til en politisk vision: at den rækker videre frem end til næste finanslovsforhandling. Det radikale visionsoplæg slår en klar retning an mod et rigere og mere mangfoldigt samfund i 2020. PÅ SAMME måde som Det Radikale Venstre tilbage i 1990'erne fungerede som primus motor bag formuleringen af den såkaldte '2010-plan' - der stadig ligger til grund for den nuværende VK-regerings økonomiske politik - kan man håbe, at partiets nye visionsoplæg også vil sætte sig varige spor. Ved at bygge bro mellem den sociale indignation og den økonomiske snusfornuft viser Det Radikale Venstre i hvert fald, hvem der rettelig regerer midten af dansk politik. Visionsoplægget rammer en fremadrettet fællesnævner, der før eller siden bør kunne forene højskolevenstre med cand.polit.-bureauet i Socialdemokratiet, eventuelt suppleret med de 'Connie-konservative'. De radikale kridter dermed banen op til en forestående valgkamp, hvor den nationalpopulistiske 'midte' anført af Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis behøver at stå uantastet tilbage som sejrherrer.