STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) lagde i sin nytårstale »dagligdagens politik til side« - og koncentrerede sig i stedet fint og taktfuldt om at mindes de ubegribeligt mange ofre for flodbølgekatastrofen. Han signalerede samtidig, at det forventede januarvalg nu er udskudt på ubestemt tid, da vi »har brug for tid til at begribe de menneskelige skæbner og lidelser«. Men verden må og skal gå videre. I dag mindes de danske katastrofeofre ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke. Men i morgen vil hverdagen og dagligdagens politik melde sig igen. Og da må man håbe, at den menneskelige nærhed ved denne katastrofe vil sætte sig varige spor i dansk politik, ikke blot i forhold til vores godgørenhed over for nødstedte mennesker, men også i den måde, vi forholder os til tidens vigtigste politiske spørgsmål på. Bekæmpelse af fattigdom og global udvikling er nemlig ikke kun et spørgsmål om at sende penge, mad og ekspertise af sted med specialfly. Billederne af fattige, desperate mennesker har atter gjort det håndgribeligt for os, at lande som Indonesien, Sri Lanka og Indien har brug for langsigtet, økonomisk udvikling; en udvikling, som vi kan og bør hjælpe på vej ved at åbne yderligere for fri handel og udflytning af arbejdspladser. PÅ VENSTRES landsmøde i november formulerede Anders Fogh Rasmussen de overordnede linjer i et nyt politisk projekt, som man må håbe, at regeringen vil gøre til omdrejningspunktet i den valgkamp, der under alle omstændigheder skal holdes i 2005: Spørgsmålet om, hvordan vi skaber nye, specialiserede arbejdspladser, i takt med at ufaglærte job flyttes ud til lavtlønslande. Statsministeren fortalte dengang, at et besøg i Shanghai havde ændret hans verdensbillede: »Da indså jeg, at her står vi med den virkelige udfordring i det 21. århundrede. Alt andet blegner ved siden af denne udfordring«. Udfordringen er, at »når de andre er billigere, så skal vi være bedre«. Ikke kun for at øge velstanden her i Danmark, men også, fordi skabelsen af nye specialiserede arbejdspladser er den realpolitiske forudsætning for, at vi i praksis vil give slip på de gamle job - og dermed kan sætte skub i den økonomiske fremdrift, jobudflytning heldigvis er et udtryk for i de fattigere lande. Efter flodbølgekatastrofen må man håbe, at også den sidste del af ligningen får højere prioritet. Mens Shanghai er blevet et symbol på Asiens økonomiske potentiale, er jordskælvet ud for Banda Aceh blevet et symbol på det stik modsatte: Asiens skrigende behov. Som danskere har vi et medansvar for, at disse to ender mødes, dels ved at bevilge akut katastrofehjælp nu, dels ved at åbne vores markeder varigt, så befolkningerne i Asien og resten af verden får et reelt perspektiv om en bedre tilværelse.