SOCIALDEMOKRATERNE har foreslået at øge lønnen for lærere i ghettolignende boligområder. Målet er at tiltrække flere ildsjæle til folkeskolen. Forslaget er et af flere, som skal forbedre integrationen i folkeskolen, og det må - isoleret set - hilses velkommen. Alle, som har oplevet at have en rigtig god lærer med naturlig autoritet og faglig tyngde, ved, hvor meget det kan betyde for motivation og indlæring. Og partiet har ret i, at der må tages utraditionelle metoder i brug for at få de mest belastede folkeskoler op på et ordentligt niveau. Det er helt uholdbart, at op mod halvdelen af elever med anden etnisk baggrund, der kommer ud af folkeskolen, ikke kan tale og skrive et ordentligt dansk. Og det, som hidtil har været forsøgt, har med al ønskelig tydelighed ikke været nok. Men når nu Socialdemokraterne vil lægge stokken til siden og finde guleroden frem for at motivere lærere og tiltrække nye lærere med kampgejst og engagement, burde partiet overveje, om ikke modellen kunne bruges i andre sammenhænge i det hængedynd, skolen mange steder er havnet i. FOR HVAD møder ildsjælene, når de forlader seminariet og starter i folkeskolen? For det første får de tit det dårligste skema, fordi lærernes anciennitet mange steder afgør, hvem der får hvilke klasser. Mareridtsklasserne med de urolige børn går tit til den sidst ankomne i lærerværelset. Og lønnen? Ja, det er en begyndelsesløn, som stiger med anciennitet og åremål. Jamen, vil nogle indvende, så er der jo funktionstillæg og andet godt. Indrømmet, det er der. Men det mest almindelige er, at disse tillæg går til den computeransvarlige og skolebibliotekaren - og de poster går også til veltjente lærere. Og det skal såmænd være dem vel undt, men hvorfor er der ikke knyttet flere penge og påskønnelse til de lærere, som kæmper kampen med eleverne i klasseværelserne? NATURLIGVIS GØR forslaget om at præmiere gode lærere i integrationsarbejdet ikke underværker. Der vil også være brug for at forbedre deres arbejdsvilkår med hjælpelærere, lavere klassekvotienter og hurtig indsats, hvis elever viser sig at være helt uimodtagelige for fornuft og undervisning. På samme måde med den øvrige folkeskole, hvor problemerne trods alt er mindre end i ghettoskolerne. Højere løn gør det ikke alene, men er blot et af flere elementer, som skal ændre lærergerningen fra at være et lønarbejde til at blive det, som med et højtideligt ord benævnes et kald.